FORSIDEN
OKTOBER MÅNED
SEPTEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
TILMELD / AFMELD
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
GALLERI BIBELLAND
BØN FOR DANMARK
JULEEVANGELIET *NUTIDIG*
SOLSIKKEN THERESIENSTADT
NARNIA
EVENTYRLIG MISSION
GUDDOMMELIGT MOD
LAD NU GUD ...
GUD VIL GODT
N.F.S. GRUNDTVIG
GUDS PLANER FOR DIG
LYKKE
KUN ET ORD
OM KÆRLIGHED
LÆS GUDS ORD
BLOD, KORS, NAVN
TÆNK STORT
VEJEN TIL HIMLEN
DET ER FULDBRAGT
BRINGE I SIKKERHED
LEDELSE
MANNAKORN
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Vitamin - Piller
Lad Gud komme til

”Let go – LET GOD”


 

Ords.3,5: ”Stol på Herren af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand. Hav ham i tanker på alle dine veje, så jævner han dine stier.”

 

Jeg fik et brev fra en sognepræst ved navn Ingrid Meulengracht. Hun bad mig om at lægge noget fra hendes hånd ud på internettet. Det gør jeg med glæde, fordi hun med sine ord appellerer til os alle. Herunder hendes prædiken ”Let go – LET GOD”.

 

Giv slip på dit selv, så Gud kan komme til. Englændere udtrykker det sådan: ”Let go – LET GOD”. Den kristne tros inderste væsen er TILLID til Gud. Tillid til, at Gud altid har en mulighed i behold, selv om vi ikke ser den endnu. En mulighed, som vi kan være vis på, at Gud vil skabe og skænke og lægge ind i vort liv. Skaberen kan nemlig skabe alt af intet, lade noget blive til, som ikke var før. Hav tilliden til Gud i orden! Det er vigtigt, for der er jo blindgydestunder i livet, hvor vi må give slip på alle vore egne forsøg på at stampe muligheder frem, og da ene og alene stole på Guds mulighed, på hans udvej.

 

Den sidste mulighed, vi mennesker ejer, og som vi skal give slip på engang, det er LIVET. Da kan det ikke nytte, at vi stamper og slår i dødslejet og selv vil skabe en ny mulighed for at blive her på jorden, for i den situation er alle vore muligheder udtømt, og da gælder det så om at kunne slippe alt sit eget, stille vor eksistens fra os i TILLID til Guds mulighed, nemlig den, at vi med tak og tro må få lov til at gå ind i Guds evighed.

 

Den mulighed – evigt liv efter døden – skabte Gud på Jesu kors! Da Jesus på korsets træ udslettede vore angrende synder og fuldbragte tilgivelse for dem, gjorde han vor død magtesløs.

 

Da blev Paradis oplukket for det menneske, som tror, at ”Jesu Kristi blod renser fra al synd”. Jesus siger: ”Jeg er din hyrde. Jeg giver dig evigt liv, ingen skal rive dig ud af min hånd”. Din tro på Jesus er din paradisvej! Den mulighed er Guds, og det er den, vi skal have tillid til, når vi skal dø. Regn med Gud! Tak og lov og evig ære for hans udvej af døden.

 

Jesu kærlige blik hviler på os. Giver vi ham det, han mest ønsker? Nemlig at vi i gudhengivenhed og tillid til hans udvej stiller vort selv fra os, ofrer det til ham. Det er det, han spejder efter. Giv Gud hele din tillid, både i din tilværelse her, og når du skal ud af den. Øv dig i at leve i tillid til hans udvej, så vil du vil du også kunne dø i tillid til hans udvej.

”Når du al din lid til ham har sat, bliver du ej af ham forladt”. (DDS 32)

 

Når vi mister én, der stod os nær, så giv ikke efter for sorgens fortvivlelse, men fold hænderne og sig: ”Tak Jesus, fordi du har åbnet Paradis, også for den, som jeg mister nu”.

 

Gud åbner nye døre for os. Stol på det. Somme tider lukkede Gud en dør i vor tilværelse. Noget hørte måske brat op! Da skal vi stole tillidsfuldt på, at når Gud lukker én dør, så er det for at åbne en anden for os.

 



2. Mos.14,14: ”Herren skal stride for jer”

 

Gud åbner nye døre for os. Stol på det. Somme tider lukkede Gud en dør i vor tilværelse. Noget hørte måske brat op! Da skal vi stole tillidsfuldt på, at når Gud lukker én dør, så er det for at åbne en anden for os! Det er ikke for at slippe os og forlade os, men det er tværtimod for at lede og føre os videre i en bedre retning, nemlig den, han har tænkt. Han ved bedst på hvilken bane hver enkelt af os skal gå i denne kaotiske verden. Han har en sti i krattet til hver af os.

 

Bed meget! Afvent Guds svar! Adlyd hans svar! Så vokser din verden. Han leder dig. Vend ikke ryggen til Guds svar for at følge din egen vision, for så går du glip af hans underfulde udvej og plan med dit liv.

 

Jesus sad engang ved Templet og iagttog en fattig enke, der lagde hele sin eksistens´ sidste sikkerhed fra sig i tempelblokken. Hun gjorde det i gudhengiven TILLID til, at Guds trofaste omsorg for hende aldrig ville slippe op. LÆR AF HENDE!

 

Årsagen til, at noget svært bliver ved med at være svært, er, at du insisterer på selv at bære det. Bær ikke selv f.eks. på en sorg, som er tungere, end du magter at bære. Det, du bærer, det vil Jesus gerne bære FOR DIG! Men han vrister ikke byrden fra dig. Du må GIVE den til ham. Og er du f.eks. rådvild i en sag, så læg din rådvildhed i Jesu hænder.

 

Så kommer han til at tage hånd om lige netop det dér. som du ikke LIGE NU kan se løsningen på.

 

Giv slip på alt i dig, som vil hindre dig i at lade GUD RÅDE. ”Let go” giv slip – LET GOD – lad Gud gøre det.

 

Det skal ej ske ved kraft og magt,

men ved din Ånd, som du har sagt;

det skal ej ske ved mandehånd,

men, Herre, ved din Ånd.

 

Vor kraft og magt forgår i hast,

hvad selv vi bygged´, atter brast,

din Ånd af død og grav ej ved,

hans værk står fast i evighed.

 

                  1 og 2. vers af Gustav Jensens

                       ”Det skal ej ske ved kraft og magt”

 



Jul Jule website

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002