FORSIDEN
AUGUST MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens - BIBELLAND - Ord
14. Maj

Kanaan i opstandelsens tegn


 

Matt.28,5-6: ”Men englen sagde til kvinderne: ´Frygt ikke!´ Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt.´”

 

Besøget i Kanaan ved Darmstadt var så stor oplevelse, at jeg i endnu tre andagter vil uddybe nogle ting, som gjorde indtryk på mig, ja, et familiemedlem siger om mig, at jeg endnu ikke har fået hænderne ned.

 

I dag skriver jeg om det sidste kunstværk i Jesu Lidelseshave.

 

På min morgentur igennem Lidelseshaven måtte jeg gang på gang standse op, fordi kunstværkerne kommunikerede meget stærkt. Morgensolen gjorde også sit til, at de fik et ekstra lys ind over sig.

 

Ved opstandelses-kunstværket gjorde morgensolen sin helt specielle virkning. Det mindede ikke så lidt om påskemorgen, hvor lyset sejrer over mørke og død. Foran kunstværket var der nogle påskeliljer, som også blev belyst og fuldendte billedet. Så det var bare om at få digitalkameraet ud af lommen og så forevige oplevelsen.

 

Man mærker tydeligt, at Mariasøstrene har et personligt forhold til den opstandne Kristus. Hele deres væremåde er præget af glæde, fred og harmoni, et genskin af den opstandne, som bor og lever i dem. Der står i Bibelen, at disciplene ”tilbad ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor glæde.” Det samme kan vi sige om de glade budbringere i Kanaan. De glæder sig virkelig over forsoningen og over, at Jesus er den opstandne.

 

Opstandelse betyder nærvær, og det viser Jesus. Efter opstandelsen møder han disciplene på forskellig måde. To disciple bliver på vej til Emmaus ledsaget af Jesus. De er stærkt påvirket af korsfæstelsen i Jerusalem og diskuterer det ivrigt med deres nye rejseledsager. Senere giver Jesus sig til kende og fortæller ud fra skrifterne, hvad der er gået i opfyldelse. De vender tilbage til de andre disciple og fortæller begejstret, at Jesus virkelig er opstået fra de døde og set af Simon.

 

En anden situation er mødet med Thomas, som ikke har været til stede ved Jesu første møde. Men kærligheden og omsorgen for Thomas er så levende og varm, at han foreslår den skeptiske Thomas at mærke efter ved naglegabene. Resultatet udebliver da heller ikke. Thomas må udbryde sit velkendte: ”Min Herre og min Gud”.

 

En tredje situation er mødet med Peter ved Genezaret Sø, hvor Peter forgæves har kastet sine garn ud, men Jesus, der står ved søbredden giver ham en ny chance og beder ham om at kaste garnene ud. Peter gør det, og da det viser sig at fangsten er stor, mister han fuldstændig besindelsen og kaster sig i søen. Han ved nu, at Jesus lever.

 

Jo, Jesus tager sig af den enkelte og ved, hvordan han skal mødes med de forskellige. Sådan er Jesus også i dag. Han tager sig af den enkelte og gør det på sin egen overbevisende måde.

 





 
 
 
 


MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002