FORSIDEN
SEPTEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
17. april


Verdens største hukommelse


 

Ap. G. 10,4: ”Englen sagde til ham: ´Dine bønner og dine almisser er steget op til Gud og huskes af Ham`.”

Hvor stor mon Guds hukommelse den er? GUD er Almægtig og har ikke nogen begrænsninger. Vi vover pelsen og påstår herved at Guds hukommelse er ubegrænset - uendelig.

Jeg blev mindet om et herligt ord fra Ap.G.10,4, hvor vi får at vide, at Cornelius' bønner og almisser huskes af Gud. Hvilket under! Guds hukommelse er enorm. Han husker virkelig hver en bøn, hvert et suk. Han husker hver en gave til sit riges arbejde. Og ikke alene det.

I Hebr.6,10 får vi at vide, at Gud også husker vort vingårdsarbejde: ”Gud er ikke uretfærdig, at han skulle glemme jeres arbejde og jeres kærlighed, I har vist mod hans navn, ved at I har hjulpet og stadig hjælper de hellige.”

Vi kan også nævne at vor bekendelse, heller ikke går Gud forbi. Han registrerer hver en bekendelse, der i tro bliver båret frem for ham, for i 2. Kor.10,4 står der: ”Vore stridsvåben er nemlig ikke verdslige, men mægtige for Gud, så de kan nedbryde fæstningsværker.” Endog vore tårer er husket af ham: ”Du har talt mine tårer og gemt dem – ja, du har opregnet dem i din bog.”Sal.56,9. Vi har her nogle fantastiske løfter, som vi må tilegne os i tro.

Vi må absolut hvile i, at Gud husker os i enhver henseende. Han husker vore bønner, han husker vore tårer, han husker vore almisser, han husker vort vingårdsarbejde, han husker vort vidnesbyrd (vor bekendelse), ja, han husker os som person. ”Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig.” Es.49,15.

I sin egen time vil Gud derfor gribe ind og bringe os den velsignelse, vi hver især trænger til. Det må vi sige tak for og lad os gøre det med et vers fra Ingemanns fantastiske morgensalme:

”Lysets engel går med glans”

Os har og Vorherre kær,
Ingen sjæl han glemmer;
I hvert solglimt Gud er nær
Og vor glade morgensang fornemmer.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Jesu store marchordre


 

Ap. G.: 10,42: ”Og han(Jesus) befalede os at prædike for folket og vidne om, at det er ham, Gud har bestemt til at være dommer over levende og døde.”

 

Dagens vers er hentet fra en af Peters prædikener, hvor han understreger vigtigheden af at fortælle om Jesus, der er udpeget af Gud.

Peter var en udfarende kraft, når det gjaldt vidnesbyrdet om Jesus. Han udnyttede det gunstige øjeblik og talte frimodigt om det, han havde set og hørt. Og Peter havde set meget. Han havde fanget fisk på dybt vand, set sin svigermor blive helbredt, set udfrielse af mennesker, været vidne til tilfangetagelsen af Jesus i Getsemane Have, hvor han selv havde hugget et høre af en soldat. Han havde set Jesus placere øret på rette sted og det uden moderne kirurgi. Og ikke mindst har han været med Jesus på forklarelsens bjerg, hvor han så Jesus i samtale med to Gl. Tes. profeter, Moses og Elias. Peter har hørt en tordenrøst fra himlen, der sagde: ”Dette er min søn, den elskede, i ham har jeg velbehag, hør ham.” Peter har oplevet at blive løftet op af Jesus og fået mundkurv på om oplevelsen, indtil Jesus gerning var afsluttet.

 

Jeg tror, at synet på Forklarelsens bjerg fik en uvurderlig betydning for Peters senere virke. Han skriver selv om det i et af sine breve: ”For det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på, da vi forkyndte jer vor Herre Jesu Kristi magt og hans komme, men vi havde med egne øjne set Jesu majestæt. For han modtog ære og herlighed af Gud Fader, da der lød en røst til ham fra den ophøjede herlighed: ’ det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag’. Denne røst har vi selv hørt lyde fra himlen, mens vi var sammen med ham på det hellige bjerg.”

 

Jo, Peter var en fakkelbærer i ordets allerbedste betydning. Han kunne ikke tie stille, han måtte fortælle om det han havde hørt, om det så skulle koste et fængselsophold eller noget der var værre.

Og det blev det. Traditionen siger, at Peter ikke ville korsfæstes som sin mester, så han blev korsfæstet med hovedet nedad. Men Peters vidnesbyrd står urokket. End ikke døden kunne standse Peters vidnesbyrd. Det lever i bedste velgående gennem hans breve og Apostlenes Gerninger.

 

Det er værd at standse op ved Peters liv og virke og ikke mindst den marchordre, som han ifølge dagens vers via Jesus gav videre til os andre. Vi må også fortælle budskabet om den grænseoverskridende nåde, der blev en konsekvens af den store forsoning på Golgata.

 

Jesu marchordre gælder også os.

 

Tak, fordi I nu tålmodigt gennem 4 andagter har hørt på min annoncering af  ”Skagenrosen og andre fortællinger”, men det er så vigtigt, at vi engang imellem slår på stortromme for det, som ligger os på hjerte. Derude i verden slås der jo på stortromme hele tiden for alt muligt underlødigt, så lad os være frimodige og pege på tilværelsens midtpunkt: Jesus Kristus, ved hvem i øvrigt hele verden er blevet skabt. Så det er virkelig en konge, vi satser på gennem vor litteratur.

 

Har du/I forbindelse til en kristen skole/efterskole eller folkeskole med interesse for opbyggeligt læsestof, så nævn blot, at man kan få klassesæt, når man tager en fornuftig snak med Lohses Forlag. Ring 75934455 (Majbrit Jessen). Det er også værd lige at kigge på deres hjemmeside http://lohse.dk/skagenrosen-og-andre-fortaellinger.html

 



Kun en dag, et øjeblik af gangen

Fra den kristne sangskat. Her sunget af Lis og Per.
Om Faderens omsorg som der blandt andet kan læses om i 5. Mosebog 33,25 og Es 9,5


 

 

 

1. Kun en dag, et øjeblik ad gangen -
hvilken trøst, hvordan det end mig går!
Hvorfor skal mig uro holde fangen -
i min Faders hånd jo alting står?
Han, som har for mig en faders hjerte,
hver en dag han også sende vil
mig den del jeg får af fryd og smerte,
som han ser, jeg trænger til.

2. Selv han alle dage nær vil være
give nåde for hver enkelt tid.
Hver en dags bekymring vil han bære,
»Kraft og Råd« han er for os med flid.
Han bevarer alle sine kære,
denne omsorg tar han selv på sig.
»Som din dag er, skal din styrke være!«
Dette løfte gav han mig. 
3. Hjælp mig da at hvile trygt og stille
kun på dine løfter, Herre kær,
og ej troens dyre trøst forspilde,
som i Ordet er mig ganske nær.
Når mit sind er af bekymring fangen,
lær mig, af din hånd jeg tage kan.
Kun en dag, et øjeblik ad gangen, 
til jeg når dit gode land.
   



Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. 2012 kalenderen og de 7 bibelvers til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002