FORSIDEN
AUGUST MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens - BIBELLAND - Ord
13. maj - vi skal alle gennem Det røde Hav


Frelse eller fortabelse 2

 

2. Mos.14,14: ”Herren skal stride for jer, men I skal tie.”

 

Fra en gammel mands beretning ved et fødselsdagsfest. (2. og sidste del. Fortsættelse af andagten fra i går)

 

Men næste morgen, da det blev lyst, så de langt ude, at Farao kom ridende sammen med hans stridsfolk, og så tænkte jøderne: ”Uha, nu skal vi jages tilbage igen.” Men da havde Moses fået det sådan, ja, Gud havde ligesom hvisket det til ham: ”Når I kan se egypterne komme, så skal du række din stav ud over Det røde Hav, og så vil jeg skille det ad, sådan, at der bliver en vej.” Og så rakte Moses sin stav ud, og Gud gjorde det så forunderligt, at vandet skiltes ad, så der ligesom blev en vej, som de næsten kunne gå tørskoet over. Og det er der ingen mennesker, der kan gøre. Mennesker kan bygge en bro, men det tager bare i årevis. Men Gud i Himlen, han kunne lave en vej gennem Det røde Hav, lige i et nu. Da hans tjener Moses rakte staven ud, begyndte jødefolket, det lille jødefolk med deres koner og børn og kreaturer at vandre, og jeg tænker, at Moses er gået foran ud af den vandvej, Gud havde lavet. Og mens de kommer langt over, da kommer Farao og hans krigsfolk, og så siger Farao: ”Kan jødefolket gå over, så kan vi sandelig ride over.” Og så begyndte de vandringen ad den samme vandvej for at indhente jøderne.

 

Og så går vi over til den anden bred, hvor jødefolket er nået så langt, at de skulle til at gå op derovre. Da den sidste jøde var kommet over sammen med sin kone og børn, sagde Gud til Moses: ”Nu skal du strække din stav ud igen!”- Og straks, da Moses rakte staven ud, slog bølgerne sammen og lagde sig over Farao og hans hær, som var nået halvvejs ud. Så forunderligt kan Gud gøre det.

 

Jødefolket begyndte så at vandre mod Det forjættede Land, som Gud havde lovet dem. Og ikke en egypter kom op fra havbunden. Moses havde fået til opgave at vise folket vej til Det forjættede Land. Og at Farao så bare rider løs og kun kommer midt- vejs ud og drukner, det er et bevis på, at Gud kan frelse mennesker, og det er et bevis på, at han kan standse selv Farao, der for tiende gang ville hente jøderne tilbage.

 

Gud frelste jøderne. Moses kunne ikke gøre det. Det var Gud, der gjorde det. Det er en mægtig Gud, vi har. Den samme Gud, som førte det lille jødefolk over, har vi. Det røde Hav bragte frelse og fortabelse. Og sige det, som det er. Lige så sikkert, som jeg står her, så skal vi alle sammen gennem Det røde Hav. Det vil enten blive til fortabelse eller frelse. Måtte vi nå det forjættede Land.

 

 




MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002