FORSIDEN
NOVEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
7. oktober


Troens banebryder og fuldender


 

Hebr.12,2: ”Mens vi retter vort blik mod Jesus, troens banebryder og fuldender.”

 

Mange navne knyttes til Jesus, og alle siger de noget om Jesu mange fine egenskaber. Fra Det gamle Testamente har vi de herlige udtryk fra Es. 9,6: En underfuld rådgiver, Vældig Gud, evigheds far og Fredsfyrste. Og fra Det nye Testamente har vi: den gode hyrde, Vintræet, døren, det levende brød, den strålende morgenstjerne og nu her i Hebræerbrevet ”Troens banebryder og fuldender”. Det sidstnævnte udtryk siger noget om troen, at det er Jesus, som er troens genstand. Han skaber troen og sørger for at stadfæste det, troen har rettet sit blik imod.

 

Vi har et herligt udtryk fra 1. Kong.8,15: ”Hans hånd har fuldført, hvad hans mund har talt”. Det siger noget om troens genstand, Jesus, som taler et ord og lader det gå i opfyldelse.

 

Endnu et godt ord, som kan belyse emnet, har vi hos Esajas 44,26: ”Han stadfæster sine tjeneres ord og fuldbyrder sine sendebuds råd.”

 

Det er denne egenskab hos Jesus, som må give os hvile, at han ved hjælp af sit ord skaber troen for senere at stadfæste og fuldbyrde det, som troen arbejder med. I denne forbindelse er det vigtigt at ”være i forventning” til Guds opfyldelse, som det står i Hebr.11,6: ”Men uden tro er det umuligt at have hans velbehag; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til OG LØNNER DEM, DER SØGER HAM.”

 

Jo, vi må tro, at Jesus fuldender det, som troen har fået blik for.

 

En prædikant blev indbudt til at tale i Norge og tog af sted i den tro, at Gud nok skulle sørge for inspiration til de forskellige aftener. Da han forlod Danmark, havde han endnu ikke skrevet et eneste manuskript, men han blev ikke gjort til skamme. Gud gav ham emnerne efterhånden som møderækken skred frem.

 

Jeg synes eksemplet siger noget om troens væsen og troens genstand. Jesus kalder os til forskellige tjenester, og i det øjeblik vi adlyder skal han nok selv bane en vej og stadfæste undervejs, for den, der sår kærlighed til Guds rige, vil også senere høste kærlighed fra Gud. Sådan er troens lov.

 

Så lad os blot satse på troen og troens genstand, Jesus. Med vor tro bevæger vi hans mægtige hænder, der kan nå os og skabe nye muligheder på vor vej, for han er nu engang ”TROENS BANEBRYDER OG FULDENDER. Han lader os ikke i stikken, når han ser, vi i al vor afmagt - klynger os til hans store løfter.

 

Vor Gud giver løfter, vor Gud holder ord,

han ej fra sit tilsagn kan vige!

Hvil trygt på det ord, om du trænges på jord:

Gud aldrig sit løfte kan svige!

 

Kor:

Guds ord som en klippe i vel og i ve

står fast, om end bjerge må vige!

Så langt som du tror, du skal få at se:

Gud aldrig sit løfte kan svige!

                                     S.C. Kirk


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Lord I need you

Med Chris Tomlin fra hans 2010 live album "Here For You"


 

 

 


 

 
   




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002