FORSIDEN
SEPTEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
29. oktober 2012





Du vil bære byrden


 

Matt. 11,28: ”Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.”

 

Bibelverset til Dagens Ord Andagter er et vers der er kendt af rigtig mange. Det er ord, som er udtalt af ham, der er sandheden. Der fandtes jo ikke svig i hans mund. Derfor kan vi fuldt ud regne med hans ord i hverdagens strid.

 

Inspirationen til denne andagt fik jeg, da jeg på youtube hørte bl.a. operasanger Stig Rasmussen synge sangen: ”Oh, lad mig se dit ansigt, kære Jesus”. En vidunderlig sang, hvor der i koret lyder: ”Du har jo sagt, at du vil bære byrden, når jeg er træt og stille knæler ned.”

 

Det er godt med inspirationskilder. Jeg klikker af og til ind på youtube, hvor man kan finde vidunderlig lovsang, som bliver formidlet af både amatører og professionelle. Forleden lyttede jeg intenst til David Phelps, som er yderst professionel og et stort sangtalent. Prøv selv at klikke ind på ham. Han er værd at lytte til.

 

Tilbage til Jesu trøstende ord. Han har lovet, at han i både modgang og medgang vil stå ved vor side og bære de byrder, som vi hver især slæber rundt på. Byrderne vil altid være der, men spørgsmålet er, hvad vi gør ved dem. Slæber vi selv rundt på dem, eller afleverer vi dem hurtigst muligt hos menneskekenderen og frelseren, for hvem intet er umuligt. Han sagde jo selv, at troen kan flytte bjerge og bønnen kan bevæge Guds hænder. Så lad det være vor tillid.

 

Godt, at vi har et hovedord fra Jesus. Et ord, som er slidstærkt og anvendeligt i enhver tænkelig situation. Jesus vidste, at mennesket ikke kan trække sig selv op ved håret, for der må en virkelig kraft til, når livet skal lykkes i alle dets facetter. Ordet fra ham, der er ordet fra Gud, vil altid appellere til vor tro, fordi Gudsordet og troen er som forbundne kar, hvor livets vandstrømme altid vil gøre sin gerning.

 

Når Gud kunne vælte Jerikos mure, lod solen stå stille, kløve Det røde Hav og oprejse Jesus fra de døde, så kan han også gå foran os og bære vore byrder.

 

Bøn:

Tak for det kors, vi kan knæle ved,

hvile ud ved og igen rejse os op fra

for at gå ud i hverdagen befriet for enhver byrde.

Herre, det er så stort,

at du som ikke kendte til synd,

du blev gjort til synd for os,

for at vi kunne blive Guds retfærdighed i dig.

Tak, fordi vi hver dag kan tage denne retfærdighedsdragt på

og med frimodighed møde hverdagens udfordringer.

                                                           Amen


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Oh, lad mig se dit ansigt, kære JESUS

sunget af - Max Büsman & Stig M. Rasmussen


 

 

 


 

 
   


Oktober 2012

Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
40 
41 
42 
43 
44 
 
 
 
 




Modtag pr e-mail hver dag - gratis - Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne



Støt os økonomisk og vi sender gerne ovenviste trykt som visitkort (5x8,5 cm), som så kan deles ud til venner og søgende.

 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.

 

Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre fornemme og arbejde i Ånden -  og ligeledes med økonomisk hjælp. Der er tre husstande som har valgt at støtte os med et beløb hver måned, og det takker vi for, men vi vil gerne opfordre endnu flere til at give en lille skærv til arbejdet.

 

Hver måned modtager vi bl.a. 31 kr. fra et ægtepar. I begyndelsen studsede vi over beløbet, men fandt hurtigt ud af, at de med ordene ”Tak for dagens andagt” gav mindst en krone pr. dag. Det ser måske umiddelbart ikke ud af meget, men 31 x 12 bliver til 372 kr. om året. Vi er yderst taknemmelige. De fleste kan jo godt undvære en kr. pr dag og hvis nogle flere ville yde f.eks. dette ... så, ... mange bække små .... Det skal blot omsættes til handling. På forhånd siger vi tak for hver en gave uanset størrelse, så vi fortsat kan velsigne mange mennesker og støtte op og efter bedste evne medvirke til at hjælpe omkring de behov der løbende kommer. 

 

Vi takker Herren for de 10 år denne andagtstjeneste har fungeret og for den store vækst han har tildelt os. Det er dejligt at medvirke til, at betjene et stigende antal mennesker og at se, at der er flere og flere nye og søgende kristne imellem læserskaren.



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002