FORSIDEN
NOVEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
24. september


Vor konge er vor fuldtro ven


 

Johs. 15,15: ”Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke besked med, hvad hans herre gør; men jer har jeg kaldt venner; for alt det, jeg har hørt af min far, har jeg fortalt jer.”

 

I sangen ”Velkommen i den grønne lund” af N.F.S. Grundtvig har vi et par verslinier, som er gode at huske. De lyder sådan: ”Vor konge er vor fuldtro ven, som guld hans ord må skattes”.

 

Grundtvig har utvivlsomt tænkt på ”Gud, konge og fædreland”, da han har skrevet denne sang. Vi har en Gud foroven, men samtidig har vi den jordiske konge, som er vor fuldtro ven, og hvis ord vi må lytte til. Men jeg synes ordene udmærket kan bruges på den himmelske konge, som i sandhed er vor fuldtro ven, og hvis ord vi må lægge mærke til.

 

Lige før sin afsked med disciplene betror Jesus sig til sine disciple. Alt det bedste i ham kommer op til overfladen, og han giver det rundhåndet videre.

 

Jeg synes lige jeg vil bruge et par linie til at forklare ordet ”rundhåndet,” som kommer fra en møllers liv.

 

I 1800-tallet havde mølleren en bestemt måde at få løn på. Han tog en lille skål, som var 1/16 af en skæppe og fyldte den med korn. Dernæst strøg han det overskydende korn af med en rund hånd, for han skulle jo ikke have for lidt i løn (som var kornet i skålen). Deraf kom navnet ”rundhåndet”. Først fra 1900-tallet vejede man korn i stedet for at måle det.

 

Godt at Jesus er vor ven, ven for livet og ven i døden og godt han er rundhåndet med sine gaver og løfter. Netop i forbindelsen med sin afsked fremsætter han flere bønneløfter. Det er jo netop fordi han ønsker, at vi skal gøre brug af dem.

 

Johs.14, 14: ”Hvis I beder mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.

Johs.15,7: ”Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i Jer, så bed om hvad som helst I vil, og det skal gives jer.

Johs.16,23: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis I beder Faderen om noget, skal han give jer det i mit navn.”

 

Det er kun en fuldtro ven, som kan give sådanne løfter.

 

Hvi skulle jeg sørge, jeg har jo en ven,

som bær´ i sit hjerte min nød.

Den ven det er Jesus,

han elsker mig end.

Han elsker i liv og i død.

 

Kor:

Han går ved min side, han leder min gang,

han bli´r ikke træt han, som jeg

og nådigt han vogter mig livsdagen lang

han svigter, han svigter mig ej.

 

I dag bringer vi igen, nu den tredie i rækken, en worship lovsang af og med Medisa. I dag hedder den "These Days" og den handler bl.a. om hvor svært det kan være at komme igang om mandagen. Har du ikke kigget og lyttet i weekenden, så kan det anbefales, at du gør det nu.  ( www.dagens-ord-andagt.dk/Stronger.6434.0.html og ikke mindst www.dagens-ord-andagt.dk/Good-Morning.6433.0.html )


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



These days

af og med Mandisa


 

 

 


 

 
   

September 2018. Vælg dato:

 
 
 
 
 



Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. 2012 kalenderen og de 7 bibelvers til pungen eller lommen.








MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002