FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagter
Oktober måned


Oktober 2020. Vælg dato:

 
 
 
 



 



 

Bemærk herunder

Månedens Andagt - Oktober





Helligåndens opgave

 

Johs. 14,26: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer.”

 

Helligåndens fornemste opgave er at tage Guds ord og bære det ind i menneskehjerter, så det bliver personligt. Ud fra ordet skaber den troen i vore hjerter, så troen får lov til at være besluttende for bestemte handlinger.

 

Vi har beretningen om den kongelige embedsmand, som i sin nød beder Jesus om hjælp over for sin søn, som ligger for døden. Manden siger til Jesus: ”Herre! kom før min lille dreng dør.” Jesus svarer med blot fem ord: ”Gå hjem, din søn lever.” Disse fem ord er nok til, at der skabes tro hos embedsmanden. Han tror på ordene og går hjem, og hans tro bliver ikke gjort til skamme. Hans søn bliver rask.

 

Også i dag kan ord fra Bibelens blade skabe tro, for troen kommer som bekendt af det, der høres. Vi må bede Gud om at plante et ord i vore hjerter og ladet ordet finde muldjord nok til at vokse i. Vi kan i vor nød bede Gud om at give os et løfte, som vi netop trænger til i en given situation.

 

Vi kan tage vor bibel frem og bede Gud om at give os et afsnit, som kan give os tro og fred. Vi kan tage et mannakorn fra vor mannakornæske og bede Gud om netop det, vi trænger til. Vi kan bladre i vor salmebog og bede Gud om at give os de strofer, som kan løfte os op. Vi kan også tænde for morgenandagten (kl.8,10) fra Domkirken i København og lytte med. Pludselig kan der dukke et ord op, som er balsam for sjælen. Ja, vi kan jo også tage i kirke på søndag og stille lytte med på episteltekster og prædiken. Mulighederne er mange, og det må vi sige tak for.

 

En dag tog jeg min mannakornæske frem, og i tro bad jeg Gud give mig et troens ord, som kunne give mig tro og fred i en bestemt situation. Da jeg læste henvisningen blev mit hjerte stille. Ordet skabte den tro og den ro, jeg havde brug for. Helligånden tog simpelthen det ord og bar det ind i mit hjerte.

 

Ordet var fra 5. Mos.31,6: ”Vær frimodige og stærke, frygt ikke og forfærdes ikke for dem; for Herren din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe og ikke forlade dig!”

 

Giv Helligånden arbejde! Læs i Bibelen!






Fokuser på Jesus

 

Åb 20.v2 Englen greb dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år v3 og styrtede ham i afgrunden og satte lås og segl for ham, for at han ikke mere skal forføre folkeslagene, før de tusind år er omme. Derefter skal han slippes løs en kort tid.

 

Nogle kristne fokuserer enormt meget på djævelen, og frygter ham meget, for vi får jo hele tiden at vide, at han er skyld i alt det onde der foregår, og det er da også rigtigt.

 

Satan er ondskaben selv, og han ønsker kun at slagte stjæle og lyve, for at føre folk væk fra Gud, og det er da naturligvis forfærdeligt.

 

Er du klar over, at vi som kristne har autoritet til at jage ham væk, og at han slet ikke har nogen ret til at have indflydelse på vores liv?

 

Er du klar over, at han er som en lænkehund i Guds hænder, der ikke kan gå længere end Gud giver ham snor til?

 

Er du klar over, at han har tabt, og er henvist til dødsriget, og at han derfor ikke har nogen magt over Guds folk?

 

Jeg siger dig, lad os da ikke frygte ham, for det er han slet ikke værd, han kan ikke skade os på nogen måde, for vi tilhører en Gud der en gang for alle har overvundet hans magt.

 

Satan kan kun 3 ting, nemlig at lyve, stjæle og slå ihjel, men han kan ikke stjæle det eneste der betyder noget for os, nemlig vores frelse, den kan han ikke røre.

 

Jamen der er da mange kristne der dør, hvor man kan tilskrive det Satans værk, tænker du måske..

 

Ja, det har du da ganske ret i, men kun legemligt, deres ånd er hos Gud den almægtige, hvor vi er skabt til at have samvær med ham i evighed.

 

Jamen der er også mange kristne der bliver syge, af Satans værk...

 

Ja, det er der, men kun i legemet, for legemet er skrøbeligt, og skabt til at forgå på et tidspunkt, men igen er vores ånd intakt, for den kan Satan ikke røre.

 

Derfor, lad os koncentrere os om vores forhold til Gud, og lad os hver dag stå rene ind for ham, så kan Satan ikke skade os.

 

Lad os lade være at tillægge Satan nogen betydning i vore liv, for han er ikke andet end en taber, og han bliver aldrig andet, så lad os koncentrere os om at gå sammen med vinderen istedet, nemlig Jesus Kristus, som overvandt ham en gang for alle!

 

Gud velsigne dig

 

Eddi



 



 

Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002