FORSIDEN
NOVEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
9. januar


2 pagtstegn på himmelen



 

1. Mos. 9,13: ”Jeg har sat min bue i skyen, og den skal være mig til en pagts tegn mellem mig og jorden.”

 

Forleden var jeg inviteret til fødselsdag og kom til at kigge ud af vinduet. Begejstret blev jeg, da jeg så Dannebrog brede sig ud i vinden foran en smuk regnbue. Jeg kunne ikke nære mig. Jeg måtte rejse mig og se nærmere på dette smukke syn.

 

Fødselaren blev også gjort opmærksom på det, og hun fik hurtigt fat i et kamera og tog et par billeder. Jo, det var et smukt syn og ikke nok med det - det gav også masser af stof til eftertanke.

 

Først det smukke korsmærkede flag, som foldede sig ud i blæsten.

Korset og den røde farve forbinder vi hurtigt med kristendommens centrale indhold, men også med stærke nationale følelser.

 

Som sønderjyde betyder flaget meget for mig. Vi ved jo, at vi ”fik Danmark tilbage” i 1920, og det bevirkede, at mange Dannebrog røg til tops hos mange glade mennesker, der igen fik danskheden ind under huden.

 

Vi kan være stolte over vores flag, som nogle mener, er det smukkeste flag overhovedet. Dannebrog betyder "Danernes fane" og er verdens ældste nationalflag. Ifølge en legende faldt det ned fra himlen den 15. juni 1219. Flaget har været i almindeligt brug siden senmiddelalderen og frem.

 

Og så har vi regnbuen, som vi alle kan blive betaget af. Vi er ikke spor tilbageholdende med at udbryde et ”se en regnbue”, når den viser sig på himlen, og andre står i nærheden. En regnbue som naturfænomen skal beundres, men vi må ikke glemme, at den samtidig er et stærkt pagtstegn.

 

Det var Gud, der gav et løfte til Noa efter syndflodens ophør. ”Jeg vil aldrig mere udslette alt liv på jorden med en sådan flodbølge”, sagde Gud - og som et synligt tegn på sandhedsværdien i ordene, satte han regnbuen på himlen. Når regnbuen kommer til syne på himlen, betyder det, at Gud vil huske sit løfte til sit menneske. 

 

En præstefrue fortæller, at hun som barn altid kommenterede en regnbue for sine veninder. Hun sagde: ”Det betyder, at Gud holder sine løfter.” Det var rigtig godt sagt, for regnbuen er jo stadig Guds store pagtstegn. Han vil holde, hvad han har lovet, for han har sagt, at han ikke vil svigte sin pagt. Klarere kan det næsten ikke siges, at Gud har sat regnbuen på himlen som et tegn på hans ords pålidelighed.

 

Pagtstegnet går jo igen i Dannebrog. Her er symbolsk aftegnet den ny pagt, hvor Gud på korset stiftede fred ved Kristi blod.

 

Jo, det var i den grad værd, at rejse sig op under en fødselsdagsfest - og kigge ud af vinduet, når to pagtstegn viste sig på himlen.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Dagens Worship Lovsang: You Carry Me

med Moriah Peters
www.dagens-ord-andagt.dk/worship-lovsang/worship/you-carry-me/


 

 

 


 

 
   




 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002