Johs. 14,1-3: ”Jesus fortsatte sin tale til disciplene: »I skal ikke være bange eller urolige. I tror på Gud. Tro også på mig. I min Fars hus er der masser af boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt det til jer, for jeg er på vej hen for at gøre alt klar til, at I kommer. Når alt er parat, kommer jeg tilbage for at hente jer, så I altid kan være sammen med mig der, hvor jeg er.”
Det er en del af Jesu afskedshilsen, som vi i dag skal standse op ved. Man kan vist godt sige, at Jesu ”farvel” til disciplene er ”et på gensyn”, for han ønsker bare at være sammen med dem.
Den himmelske brudgom ønsker at være sammen med sin brud. Sådan er det jo også med brudgom/brud under jordiske forhold. En brudgom ønsker at gøre alt for sin brud, at deres forhold bliver et nærhedsforhold.
Udtrykket ”kommer jeg tilbage for at hente jer” er vi vant til at tolke som Jesu genkomst, men sammenligner vi udtrykket med Johs. 14,18, hvor der i en tidligere oversættelse står: ”Jeg vil ikke efterlade jer faderløse, jeg kommer til jer” kan det godt forstås derhen, at han kommer til os gennem det kristne fællesskab, gennem bibellæsning, gennem bøn, gennem lovsang, gennem altergang. '
Kort sagt, dér, hvor vi tjener Gud med et livsfællesskab, dér vil han også være til stede og give os sin nærhed. I bibelen på hverdagsdansk står der i Johs. 14, 20: ... "jeg er ét med min Far, og at I er ét med mig, ligesom jeg er ét med jer.
I sin ypperstepræstelige bøn åbenbarer Jesus igen, hvad der er hans højeste mål og højeste ønske: ”Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, så de kan skue min herlighed, som du har givet mig.”
Det er to herlige udtryk, som kommer op til overfladen hos Jesus, inden han drager op til Far.
1)For hvor jeg er. Dér skal også I være. Johs. 14,3
2) Skal også de, som du har givet mig, være hos mig. Johs.17,24
Hvilken stor trøst for enhver kristen! Jesus ønsker virkelig, at vi skal opleve hans nærhed. Så det er op til os at søge ham ved kilderne.
Da Elieser (Abrahams tjener) skulle finde en brud til Isak, søgte han ved kilderne. Han vidste at bruden skulle findes ved kilderne med det rene vand. Jeg synes, det er et godt billede på, hvor Jesus ønsker at finde sin brud: Ved kilderne. Så derfor må vi altid opholde os i nærheden af Guds kildevæld, det levende ord, så skal Jesus nok finde os og bringe os ind i sin nærhed.
Bliv hos mig, kære Herre Krist,
blandt verdens tusind farer!
Jeg finder aldrig ro og rist,
om du mig ej bevarer,
om du ej med din hyrdestav,
o gode hyrde, til min grav
mig værge vil og lede.
4. vers af H.A.Timms ”Bliv hos mig, kære Herre Krist.
Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.
Støt gerne
Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”
Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.
Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.
Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet.
Støt
Dagens Ord
Andagt
Internetmission
Vi
modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.