FORSIDEN
OKTOBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
8. februar 2017



Rul med på bølgen


 

Sal. 97: ”Herren er konge! Jorden skal juble, de mange fjerne øer skal glæde sig. Skyer og skymulm omgiver ham, retfærdighed og ret er hans trones grundvold.”

 

Vi kender alle den situation, hvor begejstringen får smilene frem og armene op. Vi kan blot tænke på det islandske fodboldlandshold, der sidste år duperede alt og alle under EM i Paris.

 

Fra starten af slutrunden sammenlignede nogle Island med historien om David og Goliat. Det var den lille undertippede mod den meget stærkere modstander. Ingen havde egentlig regnet det islandske landhold for noget særligt, men så spillede holdet uafgjort mod Portugal og Ungarn og slog Østrig og den stolte fodboldnation England.  Til sidst tabte de da over Frankrig, men havde ved deres kampiver vundet mange hjerter.

 

Det, som især vandt genklang, var deres helt specielle klappeteknik og HUH-råb efter hver sejr. Sådan blev de også mødt, da de vendte hjem. Jo, man havde svært ved at få armene ned efter den store fodboldtriumf.

 

Det er altid rart at kunne begejstres. Ved læsningen af Davids salmer oplever jeg en salmedigter, som har svært ved at få armene ned. Han begejstres over Gud som skaber, konge og den, som elsker at øve ret. Prøv engang ved lejlighed blot at læse salmerne 95-100, og du vil opleve en Guds mand, der er så begejstret for Gud. Tag blot nogle af hans indledninger:

 

Sal.95: ”Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang bryde udi lovsang for ham.”

Sal.96: ”Syng en ny sang for Herren, syng for Herren, hele jorden! Syng for Herren, pris hans navn, forkynd hans frelse, dag efter dag!”

Sal.98: ”Syng en ny sang for Herren, for han har udført undere; hans højre hånd og hellige arm har skaffet ham sejr.”

 

I Salme 99 bruger han en bred vifte af farver:

 

Gud er konge, og han troner over alt og alle. Han er stor, han er hellig, han elsker ret og har grundfæstet sin retfærdighed, som ingen kan omstøde.

 

Tre gange siger salmisten, at Gud er hellig. Det betyder, at ingen kan bruge hans kirke som eksperiment for nye lærdomme og ritualer. Alt må kunne stå sin prøve ved Guds hellige ord.

 

Salmisten har svært ved at få armene ned. Han har fokus på det væsentlige i tilværelsen: Himlens og jordens skaber og alt det, som Gud står for. Vi andre kan godt tabe pusten over hans begejstring, men det er ikke klogt. Vi bør i stedet rulle med på bølgen og sige Gud tak for alt det positive, vi får at vide.

 

Sal. 103,1-7:

Min sjæl pris Herren,

alt i mig skal prise hans hellige navn.

Min sjæl, pris Herren,

glem ikke alle hans velgerninger!

Han tilgiver al din skyld,

helbreder alle dine sygdomme.

Han udfrier dit liv fra graven, han kroner dig med godhed og barmhjertighed.

Han mætter dit liv med gode gaver,

du bliver ung igen som en ørn.

Herren øver retfærdighed og ret mod alle undertrykte.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Worship Lovsang


He did it again

af og med Sinach




 


 

 
   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



Februar 2017. Vælg dato:

Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
 
 
 
 
 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002