FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
7. november

Herlighed midt i magtesløshed


 

Johs. 11,40: ”Jesus svarede hende: ’Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed.’ ”

 

Et fantastisk svar at få i en fortvivlet situation. Lazaras var død og begravet. Rundt omkring stod tavse og sørgende mennesker. Det var som om selve solen var skjult. Håb og nyt mod eksisterede ikke. Døden havde taget sit bytte, og de nærmeste mærkede savnet dybt ind i sjælen. Selv Jesus måtte græde, for en nær ven var ikke mere.

 

Men så kommer de livsbekræftende ord midt i den mest fortvivlede situation: ”Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed.”  Stenen bliver løftet væk fra graven og livets røst lyder højlydt, for der er noget som skal vristes ud af dødens favntag: ”Lazarus, kom herud!”

 

Ud af dødens mørke kommer Lazarus gående med sine ligklæder, som er den sidste binding fra dødens rige. Nu bliver alt forløst. Lazarus blev vakt til live, og søstrene Marta og Maria oplever, at Jesu ord står til troende. De så Guds herlighed, som den kan ses med egne øjne og troens blik.

 

Midt i magtesløsheden oplevede de Guds herlighed. Og det er jo præcis det, som i mange sammenhænge er Bibelens ærinde. De første disciple oplevede Guds herlighed midt i magtesløsheden. Paulus havde næsten som sit livs motto, at Guds kraft udfolder sig i magtesløshed. Jesus oplevede det på korset. Total magtesløs og total afhængig af sin far oplevede han opstandelsens under, Guds herlighed.

 

Og vi kan lige tage tilbage til den gamle pagt, hvor en prøvet mand oplevede Guds herlighed. Jeg tænker på Job, som var ulastelig i Guds øjne, men som alligevel måtte gennem en svær skole. Alt bliver taget fra ham, og til sidst sidder han ude på lossepladsen og skraber sin sår med et potteskår. Hvor var Gud henne? Gud var i hans hjerte.

 

Da Job begynder at flytte tyngdepunktet fra sin egen situation og over på andres nød og beder for dem, sker der noget i den åndelige verden. Gud handler og velsigner.

 

Til sidst må Job bøje sig og indrømme: ”Jeg ved, at du magter alt, for dig er intet umuligt! Jeg havde kun hørt et rygte om dig, men nu har mit øje set dig.” Job 42,2 & 5.

 

Job endte med at se Guds herlighed – midt i magtesløsheden. SE, det er Guds gerning med os.

 

Sal. 34,6: ”Se hen til ham og strål af glæde, jeres åsyn skal ikke beskæmmes.”



Modtag pr. mail

Modtag en ny andagt pr. mail hver dag.
Det er gratis og uforpligtende.
- send en mail med dit navn til mail(at)dagens-ord-andagt.dk
og skriv "Ønsker andagt pr. mail"


Kærlig hilsen og Guds fred
www.dagens-ord-andagt.dk


Free To Be Me

Francesca Battistelli








Støt gerne

Dagens Ord Andagt Internetmission

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

Reg. nr. 1551 kontonr. 478 348 2738
eller
MOBILE PAY telefon 3042 5207

 



 



 

Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002