FORSIDEN
OKTOBER MÅNED
SEPTEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
TILMELD / AFMELD
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
7. oktober



Den store løsesum


 

1. Kor. 7,23: ”I er købt og prisen betalt, vær ikke menneskers trælle!”

 

Forleden besøgte min kone og jeg Nyborg Slot, som virkelig er et besøg værd. I ca. 500 år har slottet virket som kongebolig.

 

Under svenskekrigen 1658-59 blev slottet meget ødelagt, og alt inventar forsvandt. I 1660, ved enevældens indførelse, mistede slottet sin betydning og begyndte for alvor at forfalde.

 

I 1720’erne blev hovedparten af nord-, øst- og sydfløjen revet ned, og murstenene bl.a. genanvendt til tre rytterskoler. I dag fremstår vestfløjen som et fornemt museum.

 

Under besøget faldt vores blik straks på nogle flotte historiske malerier, udfærdiget af Agnes Slott-Møller, en fornem kunstner, som var blevet udlært af den berømte Skagenmaler P.S. Krøyer. Billederne var malet ud fra episoder af Valdemars Sejrs historie.

 

Det første maleri, som er et af malerens hovedværker, greb mig. Her så man kongen blive sejlet tilbage fra Tyskland, hvor han sammen med Valdemar på 14 år, havde siddet i fængsel i næsten tre år.

 

Det var en ”god ven”, Henrik I Den sorte af Schwerin, som havde kidnappet Valdemar og sønnen på Lyø, fordi han regnede med økonomiske fordele ved en eventuel løsladelse. I lang tid forhandlede kejseren og paven med kidnapperen om en løsladelse, og først ca. tre år senere lykkedes det den danske stat at frikøbe Valdemar og sønnen med en kæmpe løsesum.

 

Juledag i 1225 blev Valdemar omsider løsladt fra fangenskabet i Schwerin. Den unge Valdemar vendte hjem et par måneder senere.

 

Løsesummen størrelse var enorm og blev katastrofal for Danmarks økonomi. Kun med det største besvær kunne den overhovedet tilvejebringes. Derudover måtte kongen afstå de fleste af de landområder, som han tidligere havde underlagt sig.

 

Det var på mange måder en slagen mand, der ensom stod i agterstavnen på den båd, som førte ham ud til det ventende skib.

 

Fangeopholdet og løsesummens størrelse har utvivlsomt påvirket ham meget, men han rejste sig og fik landet på fode igen. Deraf navnet Valdemar Sejr.

 

Hans kraft og myndighed var så stor, at næppe nogen anden dansk konge før enevældens tid har haft en stilling, som kan sammenlignes med hans. Det viste sig f.eks. i hans stærke indflydelse på lovgivningen. Højdepunktet af den var JYSKE LOV, som indledes med de kendte ord: ”Med lov skal land bygges.”

 

Det er disse ord, som en forening har omformet til ”Med grundlov skal land bygges.” Se evt. www.noer.info

 

Fra en samtidig bog står der følgende om Valdemar Sejrs eftermæle: ”En mand af stor gudsfrygt og en nidkær ven af kristendommen… I sit dødsår gav kongen hver domkirke en kostbar messehagel til sin ihukommelse. Med denne bekendelse til Kristus endte han sit liv og efterlod et velsignet minde.”

 

Jo, det er værd at standse op ved Valdemar Sejr, som med tillid og myndighed vandt sig et ærefuldt minde.

 

Men det hele begyndte med en kæmpe løsesum, for at få ham ud af Henrik 1 Den sortes fængsel. To forskellige titler møder vi i beretningen: ”Sejr” og ”Den sorte”.

 

Lad os holde os til sejren, og mindes den sejr, som blev vundet på Golgatas høj efter, at Mørkets fyrste havde bundet menneskeslægten gennem årtusinder.

 

Ved korset blev den højeste pris betalt ved Jesu blod.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Worship Lovsang


At the cross og There is power

fra et Gaither arrangement med bl.a. Joel Hemphill og Vestal Goodman



 

 
   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



Oktober 2017: Vælg dato:

39 
 
 
 
 
 
40 
41 
42 
43 
44 
 
 
 
 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






Jul Jule website

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002