FORSIDEN
DECEMBER MÅNED
NOVEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
TILMELD / AFMELD
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
6. juni



En stor billedfortælling



 

Mark. 10.32-34: ”De var på vej op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem. De var rystede, og de, der fulgte efter, var bange. Så tog han igen de tolv til side og begyndte at sige til dem, hvad der skulle ske med ham: ’Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, og de skal håne ham og spytte på ham, piske ham og slå ham ihjel, og tre dage efter skal han opstå.’ ”

 

Jeg holder meget af disse tre vers hos Markus. På en intens måde får vi at vide, at Jesus går foran disciplene og tager dem til side for at fortælle dem om, hvad der skal ske i Jerusalem. Her åbenbarer Jesus kristendommens centrale indhold: Jesu lidelseshistorie, korsfæstelsen og opstandelsen.

 

Det er jo netop det, som vi andre trænger til at høre igen og igen. At Jesus døde for vore synders skyld og nu sidder ved sin Faders højre hånd og går i forbøn for os.

 

Jeg synes, det er så givende og vide, at Jesus også kan tage os til side og åbenbare ting for os, mens vi er på vor livsvandring.

 

Forleden var jeg på en menighedsudflugt til Sønderjylland. Vi var begunstiget med et flot vejr og så mange spændende ting. Vi besøgte bl.a. Løjt kirke, som for mig var en stor billedbibelkirke.

 

Overalt sås billeder, som henledte vor opmærksomhed på Bibelen. Det mest spændende var dog altertavlen, som havde flere sæt bevægelige fløje. Men det var hovedmotivet om Jesu lidelseshistorie, som indfangede min opmærksomhed.

 

Som udøvende kunstner kunne jeg sætte mig ind i billedskærerens fortælling. Han ville gengive Jesu lidelseshistorie så intenst, at ingen beskuer kunne gå uberørt fra det sete. Sjældent har jeg set en så ophøjet og givende fortælling. Altertavlen var bygget op som en slags tableau, hvor vi bag ved korsfæstelsesscenen kunne følge Jesus bærende sit kors, korsfæstelsen og striden om Jesu kappe.

 

Neden for korset er der et rigt persongalleri. Vi har bl.a. Jesu mor, der er faldet i afmagt ved at overvære Jesu lidelser. Hun støttes af Johannes. Man ser også Pontius Pilatus til hest. Han dikterer sin skriver til at ridse INRI på en tavle. En jøde protester forgæves mod denne hån. Endelig ses en romersk officer, der peger opad og bevidner, at Jesus er Guds søn. Også her er der én, som protesterer.

 

Vi var mange, der lod blikket gå fra person til person på altertavlen. Og mange var berørt af billedskærerens skønne og gribende fortælling.

 

Er du på ferie i Sønderjylland, så giv dig selv den oplevelse at besøge Løjt kirke, i nærheden af Åbenrå.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Create In Me

Med og af Rend Collective


 

 

 


 

 
   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



Juni. Vælg dato:

 
 
 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






Jul Jule website

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002