FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
6. februar

Stor er din trofasthed


 

1.Tes. 5,14: ”Trofast er han, som kaldte jer, han vil også gøre det.”

 

Her har vi et af Paulus´ mange opbyggelige ord. Det siger så meget om Gud, at han er trofast og vil omsætte sin trofasthed til en virkelighed i et menneskeliv.

 

Det er vor store trøst, at Guds natur er at være trofast. Han vil ikke overlade os til tilfældighedernes spil, men sørge for os, vejlede os og afstikke linier for os.

 

I mit barndomshjem hang der, så længe jeg kan huske tilbage, et ord over døren til vore to stuer. På skiltet stod der ”Gud er trofast”. Ved fordelingen af arvegodset fik jeg lov til at få skiltet. Jeg har det stadig hængende og det minder mig til stadighed om, at Gud ER trofast.

 

Gud vil os det allerbedste, også i de sværeste stunder. Det er jo som regel også i de sværeste stunder, at man får de bedste hilsener fra Gud. Der findes mange vidnesbyrd om, at det var i de sværeste stunder, man kom Gud nærmest og fik lov til at se ind i faderhjertet, som længes efter at trøste, tilgive og udvise omsorg.

 

I salme 107 møder vi denne egenskab hos Gud. Hele salmen er et vidnesbyrd om Guds trofasthed. I de første vers opfordres vi til at prise Gud, fordi han hjælper i livets mange situationer. Han hjælper dem, der farer vild i ørkenen, dem, der lider under fængselsophold, dem, der ligger syge og dem, der er i havsnød.

 

Igen og igen lyder det: ”Men de råbte til Herren i nøden, han frelste dem af deres trængsler” og to gange lyder det ”OG HAN FØRTE DEM”. Tak og lov, at han vil føre os gennem livet, så vi når livets mål: Himmelen. Det er dog det allervigtigste. En klog man har sagt, at ”modgang er medgang, når modgang fører til målet”. Et Godt ord at tænke på, når bølgerne står højt.

 

Gud ønsker også at vise sin trofasthed i fristelsernes stunder. Her har vi også et godt ord af Paulus: ”Gud er trofast, han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem. 1. Kor. 10 13. Herren svigter ej sine fromme. Sal.37,28.

 

Lad os i dag samle vore tanker om Guds trofasthed og lytte til en herlig sang netop om det emne.

 

Stor er din trofasthed, Herre og Fader.

Skiftende skygge når aldrig din sti.

Du er den samme, din miskundhed evig,

den, som du var, så vil altid du bli´.

 

Kor:

Stor er din trofasthed,

stor er din trofasthed.

Dag efter dag gav du nåde på ny.

Kærlige hænder gi´r alt, jeg behøver,

trofaste Herre, hos dig har jeg ly.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




En lovsang til ære for Gud

Af og med Brian Fomsgaard. Kor og solist: Maj-britt Vibe Dørken
Sangen er skrevet over salme 40, som er blevet lidt et mantra for komponist og tekstforfatter Brian Fomsgaard.
For Brian er meningen med musik at kunne ære og tilbede Gud og at have fællesskab med Ham.





Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002