FORSIDEN
APRIL MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
6. november


Indtryk fra en kunstudstilling



Fil. 4,8: ”I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde.”

 

Det er almindelig kendt, at man pludselig kan stå over for et kunstværk, som bare taler til én. Man aktiveres følelsesmæssigt og fantasimæssigt. Det oplevede jeg en dag for år tilbage, da jeg af en god ven var blevet gjort opmærksom på en udstilling i Vejle. Han skulle selv udstille sine værker, og jeg lod en mulighed stå åben for et besøg.

 

Som dagen skred frem blev jeg nysgerrig efter at besøge udstillingen og tog en rask beslutning, som jeg ikke fortrød. Det er altid spændende at se, hvordan andre kunstnere udtrykker sig, når man selv er en udøvende kunstner.

 

Mange kunstværker havde en appel i sig, men det var en stand med en hel masse kors, lavet af drivtømmer, som fattede min interesse. Mange af korsene gjorde indtryk på mig, men der var ét kors, som skilte sig ud fra de andre. Det var et glaskors, som var limet på noget drivtømmer, der var gået i forrådnelse (rådneprocessen var standset, idet saltvandet havde præpareret det).

 

Jeg kunne ikke få blikket fra dette kors, fordi det havde sin egen appel i sig, så jeg spurgte kunstneren om jeg måtte tage et foto af det, og det var der ikke noget i vejen for, idet det jo ikke skulle bruges til noget kommercielt. Men det endte med at jeg købte det, fordi kunstværket havde så mange gode symboler i sig – og desuden var prisen ikke afskrækkende. – Og hvad så jeg så?

  

1) For det første så jeg straks den opstandne Kristus, sejrende over al råddenskab og synd. Alt det forgængelige lagde han bag sig. Samtidig var det også et stærkt vidnesbyrd om, at Kristus gjorde sig til ét med den syndige verden. Han blev gjort til selve synden og dens forbandelse. 

 

2) Dernæst så jeg blodet på glaskorset, det blod, som er den højeste pris, der nogensinde er blevet betalt. Jesu blod er det soningsmiddel, som er ethvert menneskes eneste redning. Uden det blod, som flød fra Jesu sår, er man redningsløst fortabt. Kunstneren ville selv udtrykke treenigheden med de tre striber blod.

 

3) Jeg lagde også mærke til, at korset var smeltet sammen af en mængde små glas - og som en tilskuer sagde: ”Jesus dækker alle vore lag med blodet, for et menneske består jo af mange lag.”

 

Det klare glas mindede også om Jesu renhed. Selv var han ren som glas, men i forsoningen gjorde han sig til ét med den hele verden og købte os til Gud.

 

Alt i alt er kunstværket et stærkt vidnesbyrd om tilværelsens midtpunkt: Jesu stedfortrædende død for os.

 

Ren og retfærdig, himmelen værdig, 

er jeg i verdens frelser alt nu.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Det som lyser verden op

Af og med Jesper Jakobsen.



 

 
   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



November 2017. Vælg dato:





Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002