FORSIDEN
OKTOBER MÅNED
SEPTEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
TILMELD / AFMELD
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
6. oktober



Giv din tro føde og din frygt vil sulte


 

Matt. 4,4: ”Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund”.

Vi kender godt ordene, i hvert fald de første seks, som bruges i mange forbindelser, men ofte glemmer man at føje resten til fra det oprindelige citat ”men af hvert ord, som udgår af Guds mund”, sagt af Jesus i ørkenen, da han blev fristet af Djævelen.

 

Jesus praktiserede selv det, han fik sagt i ørkenen. Han levede af Guds ord. Igen og igen måtte han klynge sig til det, - også til sidst, da han blev korsæstet, blev Guds ord det, som kom over hans læber. Det er dette vigtige livsprincip, vi må tage til efterretning.

 

Alt for ofte har vi ladet vor tids toneangivende kredse og personer bestemme, hvad der var godt for mennesket, men bygmestrene glemte, at ”Guds ord det er vort arvegods, det skal vort afkoms være” (skrevet af Grundtvig).

 

Det er Bibelen vor generation trænger til, for Guds ord er det salt, vi behøver, hvis vi skal overleve. Igennem århundreder har Guds ord formået at give mennesker nyt håb.                

 

Vor store reformator, Martin Luther, fik for alvor øje for Bibelens ord, da afladshandelen bedrog et uvidende folk. Luther ønskede, at hver borger skulle kunne læse Bibelen og selv kontrollere afladshandelens vildskud. Han fik Bibelen oversat til tysk.

 

I min tid som skolelærer - i en kristendomstime - hørte vi om Martin Luther, og jeg læste Davids salme 118. Denne salme går i dag under benævnelsen ”Luthers salme”, fordi han læste den natten før, han skulle forsvare sine meninger ved rigsdagen i Worms.

 

Jeg stillede følgende spørgsmål til eleverne: ”Hvorfor tror I, han fandt trøst? Og ganske selvfølgeligt svarede en elev: ”Hvis han ikke havde læst i Bibelen, så havde han ikke fået svar fra Gud.” Og her er vi inde ved sagens kerne. Ved bibellæsning kan vi få svar fra Gud eller sagt med andre ord: Giv din tro føde og din frygt vil sulte.

 

Alt for mange mennesker er i dag præget af frygt, som alt for ofte styrer menneskers tanker, som til sidst kan gå i selvsving af bare frygt. Den bedste medicin mod frygten er Guds eget ord, hvor der gang på gang står ”Frygt ikke!” Det skulle stå 365 gange – et ”frygt ikke” til hver dag i året.

 

Frygten er en farlig fjende, for den kan få os til virkelig at holde os tilbage med at melde os ind i kampen for evangeliet. I går hørte jeg Iben Thranholm sige, at det er rigtigt, at Jesus var barmhjertig, den gode hyrde, men han var også ”Kriger”. Overalt gik han imod det onde.

 

Vi er også som disciple sat til at stå som en kriger med Guds ord som sværdet. Men før vi bruger det, må vi selv være fyldt af Guds løfter – og der er nok at tage af, f.eks.: ”Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, vil du få Guds forunderlige magt at se?” Johs.11,40.

 

Ez. 3,1: ”Så sagde han til mig: ’Menneske, spis det, du ser her! Spis denne rulle, og gå så hen og tal til Israels hus.’ ”

 

Så giv din tro føde med Guds ord, så vil din frygt sulte.

 

Thi når vor sjæl er i Guds hånd,

Guds ord i mund og hjerte,

da brister for os alle bånd,

som pine kan og smerte,

da åbner sig som aldrig før

Gudsrigets port, Gudshusets dør og livets kilder alle.

 

                                 N.F.S. Grundtvig

                                           (3. vers af ”Han som har hjulpet..”)


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Lovsang


Lær mig at se på dig

Light up Lion. Skrevet af Sidsel Klitlund Nielsen og Steffen Rauff Hansen. Findes på CD'en "Større er du Gud"


 

 

 

Når hverdagen ramler,
alt går i stå
Når dagene ikke vi gå
Når tvivlen den hærger over dit sind
og mindre værd blir lukket ind
Hold mig fast, Gud
Hold mig fast endnu

Hjælp mig til at finde vej,
hjælp mig til at bli' i dig
kun i dig er jeg fri,
kun i dig er jeg fri

Når troen den føles skrøbelig, svag
Og modløset fylder hverdag
Jesus er i det og han har kaldt
Dig til sig han er dit alt
Hold mig fast, Gud
Hold mig fast endnu
Hjælp mig til at finde vej,
hjælp mig til at bli' i dig
kun i dig er jeg fri,
kun i dig er jeg fri

Hjælp mig til at finde vej,
hjælp mig til at bli' i dig
kun i dig er jeg fri,
kun i dig er jeg fri

Lær mig at se på dig,
lær mig at se på dig
Lær mig at se på dig,
lær mig at se på dig

Hjælp mig til at finde vej,
hjælp mig til at bli' i dig
kun i dig er jeg fri,
kun i dig er jeg fri

Hjælp mig til at finde vej,
hjælp mig til at bli' i dig
kun i dig er jeg fri,
kun i dig er jeg fri

 



 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



Oktober 2017: Vælg dato:

39 
 
 
 
 
 
40 
41 
42 
43 
44 
 
 
 
 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






Jul Jule website

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002