FORSIDEN
JULI MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
6. januar


Ordet giver lys og varme


 

Sal. 119,130: ”Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt.”

 

Lys giver tryghed. Det ved vi, når vi bevæger os rundt i mørke, og der pludselig bliver tændt et lys. Så føler vi os trygge.

 

Det er ikke tilfældigt, at David i sin lange salme 119 bruger betegnelsen lys om konsekvensen af bibellæsning. Det er en uskreven lov, at bibellæsning og bøn afgiver lys og varme. Det burde jo få endnu flere mennesker til at afse tid til bibellæsning, men desværre er der mange, der på grund af anden interesse forsømmer det allervigtigste – og resultatet kender vi alt for godt – bibellæsningen får ikke den samme prioritet som TV og anden underholdning. Og hvad sker der, hvis man ikke får disciplin over sin bibellæsning, ja, så mister man en velsignelse.

 

David har jo ret, når han siger, at ordet fra Gud i den grad kan sende lys og varme ind over et menneskesind, der er blevet fortumlet af bekymringer og frygt. Via Helligånden får ordet personlig adresse og skaber den tryghed, som alene kommer fra Gud.

 

Vi kan tage et andet David-ord.

 

Sl. 34,6: ”Se hen til ham og strål af glæde, jeres ansigt skal ikke beskæmmes.”

 

Det vil sige, at vi har lov til at se på Jesus og det, han har sagt, og samtidig være ovenud glad, vel vidende at vi ikke skal blive gjort til skamme.

 

Guds ord er noget solidt og stabilt. Tænk blot på Peter, der kunne sige: ”Men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.” Og Peter blev ikke gjort til skamme.  Eller tænk på den kongelige embedsmand, hvorom der står: ”Manden troede det ord, Jesus sagde til ham, og gik.” Han blev heller ikke gjort til skamme. Vi kan også tage høvedsmanden med. Han gik også på et ord fra Jesus. ”Herre! jeg er for ringe til, at du skal gå ind under mit tag; men sig kun et ord, så bliver min tjener rask.” Heller ikke her blev nogen beskæmmet. Ordet fra Jesus var nok - og så blev der handlet, og Gud bekræftede og stadfæstede.

 

Der står i øvrigt også om Jesus, at der ikke var svig i hans mund, det må vi lægge mærke til. Hans ord var sande. Es. 53,9.

 

Alle disse tre personer er gode eksempler på, at det guddommelige ord kan forvandle, så ingen bliver gjort til skamme.

 

De erfarede, at ”Dit ord er en lygte for min fod og lys på min sti.” Sal.119,105.

 

Vor Gud giver løfter, vor Gud holder ord,

han ej fra sit tilsagn kan vige!

Hvil trygt på det ord, om du trænges på jord:

Gud aldrig sit løfte kan svige!

Kor: Guds ord som en klippe i vel og i ve

står fast, om end bjergene må vige!

Så langt, som du tror, du skal få at se:

Gud aldrig sit løfte kan svige.

                                                 S.C.Kirk


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



Every Praise

Lovsangs mission på gaden med Hezekiah Walker og Team


 

 

 


 

 
   





Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002