FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
4. december

Englevagt


 

Salme 34,8: ”Herrens engel slår lejr omkring dem, der frygter ham”.

 

I en formningstime med en 2. eller 3. klasse havde jeg bedt eleverne om at lave et abstrakt maleri. De fik udleveret forskellige farver, som nærmest skulle sprøjtes ud over papiret. Virkningen var mange gange overraskende god både for elev og lærer.

 

Da de var godt i gang med arbejdet, kom en pige undskyldende og fortalte, at hun havde tabt den hvide farve på papiret, men hun mente, hun havde reddet situationen ved at tegne en engel ud fra den hvide farve.

 

Vi kiggede på hinanden og da jeg så resultatet, blev jeg begejstret. En flot engel stående midt i en rød bølget ramme og med alle mulige farvede prikker som baggrund. Det var bare flot.

 

Jeg roste pigen og spurgte, om jeg måtte låne tegningen. I dag glæder jeg mig over en kopi af tegningen. Ja, sådan kan det gå. Alle de andre tegninger har jeg glemt, men hendes lille kunstværk har jeg bevaret.

 

Englen træder myndigt frem med udbredte vinger. For mig blev det barnets udtryk af en rigtig engel.

 

Jo, vi må regne med rigtige engle. Som bibelverset til Dagens Ord Andagten siger, så slår Herrens engel lejr omkring dem, der frygter ham. Det gælder både fattig som rig. Godt at vi har denne beskærmelse i vores hverdag.

 

Jeg husker flere situationer fra min barndom, hvor jeg oplevede englevagt. Engang skøjtede jeg alene på en skovsø. Pludselig slog isen revner og den isflage, jeg stod på gled ligesom under den omkringliggende is. Jeg husker, jeg kravlede febrilsk af sted og kom sikkert ind på fast grund. Også som voksen har jeg oplevet flere situationer med englevagt.

 

Det er vigtigt at bede om englevagt for os og vore kære.

 

I salme 91 har vi et andet godt udtryk om englevagt. ”Han byder sine engle at vogte dig på alle sine veje, de skal bære dig på deres hænder, at du ikke skal støde din fod på nogen sten.” Igen et herligt ord om beskærmelse. Lad os i dag enfoldigt læse disse ord og regne med dem.

 

Salmedigteren Thomas Kingo har skrevet en herlig salme, Nu rinder solen op…, hvori han omtaler englevagt.

 

Han har i denne nat

med engleskare

mit hus og hjem omsat,

at ingen fare

har mig og mine ramt i nogen måde,

men jeg er frelst og fri

fra dødens mørke sti

og sjælevåde.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Speak to me

- med Rebecca St. James







Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002