FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
4. januar

Hjertet styrkes ved nåden


 

Hebræer kap. 13 vers 8-9:

Jesus Kristus er den samme i går og i dag, ja til evig tid. Lad jer ikke rive med af forskellige, fremmede lærdomme. Det er godt for det indre menneske at hente styrke i Guds nåde og ikke i religiøse spiseregler, som alligevel ikke hjælper dem, der prøver at overholde dem.

 

Skribenten af Hebræerbrevet - er godt orienteret om frelsens dybder. Teksten er veldisponeret - og - på en afbalanceret måde sætter den kristendommens kerneområde i forbindelse med det gamle Testamente.

 

Skribenten er en mester i at pege på nåden – og det er da også det, som skal være vort faste udgangspunkt. Vi når aldrig videre end nåden. Det er der nogle teologer, der mener, men pludselig er vi ovre i forbedrings- og gerningsreligion, og det kan ingen bygge på. Så det er godt, at vi bliver mindet om nåden, fordi det er her al inspiration og drivkraft udspringer.

 

I 2. brev til Timoteus finder vi et samstemmende udtryk om nåden: ”Og nu du mit barn, hent kraft fra nåden i Kristus Jesus.” Det må være grundtonen for ethvert kristent menneske. Det var drivkraften for Paulus og med ham mange andre.

 

Man kan også godt forstå, at Paulus havde travlt med netop den understregning, for det er det eneste, som forløser, når samvittigheden begynder at rumstere.

 

I slutningen af kapitlet læser vi et godt nådeord, som kan få trætte og bekymrede tanker til at finde hvile på tærsklen til et nyt år. Et vigtigt ord:

 

”Fredens Gud, som førte fårenes store hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig pagts blod.”

 

Her har vi det budskab, som er værd at udbasunere over det danske folk. Gud er en fredens Gud, han vil fred her til lands. Dertil har han i sin tid brugt varme og nidkære missionærer som Ansgar og ligesindede. De fik kristendommen plantet godt i den danske folkesjæl.

 

Jo, Gud vil fred, og dertil har han sendt det bedste af alt: fårenes store hyrde, som han oprejste fra de døde med en evig pagts blod.

 

Jesus stod ikke blot op fra de døde. Han havde noget med sig: en evigpagts blod, hvormed han har underskrevet Guds hjertelag. Et fredens budskab, som er uden sidestykke. Det kan få det mest nedtrykte og fortvivlede menneske til at rejse sig og begynde forfra. Vi kan rejse os igen - på den evige pagts urokkelige grundvold.

 

Esajas kap. 54 vers 10:

Om bjergene viger, om højene rokkes,
min kærlighed viger ej fra dig,
men fredspagt rokkes ikke,
så siger Herren, din forbarmer.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Lovsang


Nåde

Fra lovsangsalbummet Din Er Æren. En Skywalk Lovsang.




 



 

Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002