FORSIDEN
DECEMBER MÅNED
NOVEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
TILMELD / AFMELD
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
30. juli


Retfærdighedens stier


 

Sal. 23,3: ”Han fører mig ad retfærdighedens stier for sit navns skyld.”

 

Det kan nogle gange være befriende at lytte til en anden oversættelse end den, man er vant til. Det oplevede jeg, da jeg tilfældigvis zappede rundt på programmer i fjernsynet. I norsk TV viste man en cowboyfilm fra midten af det forrige århundrede (1950’erne). Jeg syntes den lovede godt, idet den havde taget emnet op om de indianere, som blev frataget jord - så jeg kiggede med.

 

En indianer, som boede isoleret i en hytte langt fra sine stammefæller, havde fået kontakt med en hvid pige, og der var opstået et reelt venskab imellem dem. Pigens mor opdagede det og omtalte indianeren nedladende over for nogle ryttere, som tilfældigvis kom forbi.

 

Moderen havde med sin vrede sat en dominoeffekt i gang, og helt galt gik det, da pigen en dag forsvandt, så blev indianeren beskyldt for en forbrydelse. Men da sheriffen undersøgte sagen nærmere, viste det sig, at det hele beroede på en misforståelse.

 

Pigen havde været ude og ride og var faldet af hesten og ude af stand til at vende hjem. Mange hævngerrige blikke mødte sheriffen. Folk ville have hævn. Det endte med, at misforståelsen blev udredt, men en indianerfjensk mand nåede alligevel at skyde den uskyldige indianer, som hårdt såret faldt af hesten. Han var nu klar over, at livet ebbede ud og bad derfor sheriffen fortælle om ”dalen og det stille vand.”

 

Herefter citerede sheriffen hyrdesalmen, salme 23, og det var i den forbindelse, at jeg hørte oversættelsen ”Han fører mig ad retfærdighedens stier for sit navns skyld.” I den almindelige autoriserede oversættelse står der: ”Han fører mig ad rette veje for sit navns skyld.” Den oversættelse er også god, men jeg synes bare at filmens udgave af oversættelsen går endnu dybere. Den passede jo fint til indianeren, som søgte retfærdigheden og fandt den i hyrdesalmens tekst - ordene har også bud til os i dag.

 

Vi kan jo nogle gange befinde os i uretfærdighedens jungle, hvor det kan være svært at finde ud af, hvad der er op og ned, og sandhed og løgn. Da er det befriende at klynge sig til ordene om retfærdighedens stier, som vi bliver ført ad – ikke fordi vi er retfærdige, men fordi Jesus er den retfærdige, og han gør det alt sammen for sit eget navns skyld.

 

”Retfærdighedens stier” er i fuld samklang med Es.42,3: ”Det knækkede rør sønderbryder han ikke, den osende væge slukker han ikke, han fører retten til sejr.” Så er det altså ikke tilfældige stier, men ”Retfærdighedens stier” som den RETFÆRDIGE i HIMLEN lægger til rette for den, som klynger sig til ham.

 

Jo, rettens Gud fører RETTEN TIL SEJR. Det er skønt at vide, når man befinder sig i prøvelser og kampe. Gud får det sidste ord, selv om uretten mange steder tiltager i vor verden.

 

Ren og retfærdig, Himmelen værdig

er jeg i verdens Frelser alt nu.

Ordet forkynder, at mine synder

kommer han aldrig mere i hu.

O jeg er frelst og salig, fordi

Sønnen har gjort mig virkelig fri!

Helt fri fra nøden, dommen og døden.

Amen, Halleluja.

                                 Ole Brattekaas


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Set a Fire

med Will Reagan & United Pursuit samt en version med Jesus Culture.




 


 

 
   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



Juli. Vælg dato herunder:

 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






Jul Jule website

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002