FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
3. september


Og velsignelsen fulgte med


 

Luk. 24,50-52: ”Så tog han dem med sig ud, hen i nærheden af Betania, og han løftede sine hænder og velsignede dem. Og det skete, mens han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til himlen. Da tilbad de ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor glæde.”

 

Dette afsnit hos Lukas har været til stor inspiration for mange. Det fortæller først og fremmest om kærlighedens væsen, som altid ønsker at velsigne.

 

Vi skal lægge mærke til, at det er Jesus, der tager initiativet. Han fører disciplene med sig ud til et øde sted, hvor han på kongelig vis tager afsked med dem. Han lader nogle opmuntrende ord falde, løfter sine hænder og velsigner dem.

 

Det var altså det sidste, disciplene så, inden Jesus steg op til sin trone i Himlen: de opløftede hænder; og det sidste de hørte, var, at han udtalte velsignelsen over dem.

 

De skulle vide, at de levede under hans velsignelse for altid. Han velsignede deres sorger og glæder, deres arbejde ude og hjemme. Hans opløftede hænder er tegnene på hans kærlighed og nåde.

 

Velsignelsen er løftet om, at han vil være med os alle slags dage. I sorg og modgang, i liv og i død vil vi tro, at han er os nærmest for at bevare os. Han er vor fred og glæde.

 

Lad os som disciplene gå til vor gerning og vort livs vanskeligheder ”med stor glæde”.

 

Lad os ikke lukke øjnene for dette strålende syn. Skyer kan lejre sig om os, men vi vil være forvissede om, at bag skyerne lever han, hvis hjerte og sindelag ikke forandres. Han er i går, i dag og til evig tid den samme.

 

I dag kan vi opleve velsignelsens virkelighed på mange måder. F.eks. er vi nok mange, der sætter pris på velsignelsen i slutningen af en gudstjeneste, når præsten løfter sine hænder og fremsiger den aronitiske velsignelse:

 

Herren velsigne dig og bevare dig,

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nødig,

Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.

 

Amen


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Worship Lovsang


Get Back Up

lyrik musikvideo med TobyMac.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002