FORSIDEN
APRIL MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
29. marts 2017



! ! !

Klik her hen til Dagens Ord Andagt i nyt design.
Websitet tilpasser sig alle skærmstørrelser.
SmartPhones, tablets, bærbare, monitorer og SmartTV.



Giv slip. Lad Gud gøre det.


 

2. Mos. 14,14: ”Herren skal stride for jer, men I skal tie!”

 

Der er beretninger i Bibelen, som er så fyldt med spænding og sprængstof, at de bliver ved med at dukke op. Nyttige at læse og gode at få forstand af. En sådan beretning er ”Overgangen over det røde Hav”, som er beskrevet i 2. Mos. kap. 14.

 

Alle kender historien om Farao, der ustandselig stiller sig i vejen for Moses og det jødiske folk. Moses har fået en krystalklar besked om at rejse ud i ørkenen for at være sammen med Gud. Men hele 10 gange modsætter Farao sig denne udmelding, men til sidst bliver Guds streg i sandet så tydelig, så han må lade Moses gå.

 

Frimodigt vandrer Moses af sted med alt, hvad der kan krybe og gå - og når Det røde Hav, hvor Farao igen viser sig som den spidsfindige konge, der vil stoppe Moses.

 

Men da alt ser håbløst ud, fyldes Moses med en tro på den almægtige Gud og siger: ”Frygt ikke hold blot stand, så skal I se Herrens frelse … Herren skal stride for jer, men I skal tie.” En herlig melding midt i det store opgør mellem lys og mørke.

 

Moses blev ikke gjort til skamme. Det endte med at blive en herlig dag, hvor Gud med sin vandvej bragte det jødiske folk i sikkerhed. Udfrielsen af Faraos jerngreb blev fejret med en lovsang - og ligeledes - bør vi kristne dagligt takke vor Gud - og give Ham en lovsang.

 

Vores gode Gud kan skabe alt af intet og lade noget blive til, som ikke var før. Hav din tillid til Gud i orden! Det er vigtigt, for der er jo blindgyde-stunder i livet, hvor vi må give slip på alle vore egne forsøg på at stampe muligheder frem, og da ene og alene stole på Guds mulighed, på hans udvej.

 

Jesu kærlige blik hviler på os. Giv ham det han ønsker mest, gudhengivenhed og tillid til hans udveje! Det er det, han spejder efter. Giv Gud hele din tillid. Opøv dig selv i at leve i tillid til hans udveje.

 

Bed meget! Afvent Guds svar! Adlyd hans svar! Så vokser din verden og Han vil på forunderlig vis lede dig på hans unikke udvej og plan med dit liv.

 

Jesus sad engang ved Templet og iagttog en fattig enke, der lagde det sidste hun ejede, sit sidste sikkerhedsnet, fra sig i tempelblokken. Hun gjorde det i gudhengiven TILLID til, at Guds trofaste omsorg for hende - aldrig ville slippe op. LÆR AF HENDE!

 

Lad os være lige så frimodige som Moses og bekende vor tro. Det vi hver især "står i", er ikke kun vores egen sag. Det er Guds, den Almægtiges sag - og det giver tryghed.  Giv slip på alt det i dig, som hindrer dig i at lade GUD RÅDE. Giv slip. Lad Gud gøre det. Så kan dagen i dag - og dagene der kommer, blive til lykkelige dage.

 


Overlad til ham din sag


 

Johs. 2,5: ”Hvad som helst Han siger til jer, det skal I gøre.”

 

Hvad Han byder dig at gøre,

adlyd – trods du ej forstår.

Tro Ham helt hvad end Han siger.

Han er den, som alt formår.

””Fyld stenkarrene til randen,”

gør kun alt til Hans behag.

Vand til vin Han straks forvandler –

Overlad til Ham din sag.

 

Bind din Isak fast til altret,

bind ham der med stærke bånd.

O, min broder, vær ej bange,

tro din Frelsers ømme hånd.

Han er den, som altid våger

over sine nat og dag.

Han nyt liv til Isak giver –

Overlad til Ham din sag!

 

Se, dem vandre rundt om byen

stille, tavse, uden hast.

Spottere på muren råber:

”Jeriko står endda fast.”

Snart dog sejersråbet lyder

som et mægtigt tordenbrag.

Se, dens mure vakler, falder!

Overlad til Ham din sag!

 

Frem sig Midians hære trænger,

Gideons mænd står alt parat.

Uden sværd de fremad drager,

overrumpler fjenden brat.

Undres du så klejn en skare

kan forslå på stridens dag?

SE, Jehovas sværd er udrakt –

Overlad til Ham din sag!

 

Se, den lille martyrskare,

hist på Babels slettedal.

Står urokket, tro mod Herren,

koste hvad det koste skal.

”Han er mægtig til at udfri

os af dødens favnetag.”

Se, ildovnen ej dem skader –

Overlad til Ham din sag!

 

Læg du i Jesu hånd du dine

to små fisk og fem bygbrød.

Han vil bruge det du bringer

til at lindre andre nød.

Spørger du hvordan så mange

blot kan få den mindste smag?

I Hans hånd det alt velsignes –

Overlad til Ham din sag!

 

O, I kristne, lær at vandre

vejen frem i tro til Ham.

Dine byrder ej du magter,

følg Guds sejrrige Lam.

Hvad han byder dig at gøre,

adlyd med Hans sindelag.

Glem aldrig, at ”Hans er striden” –

Overlad til Ham din sag!

 

Kristi sendebud, som længes

efter gylden sjælehøst,

synes det end ofte håbløst:

”Jeg er med dig,” hør hans røst.

Følg i tro din store mester,

om du selv dig føler svag.

Tal Guds ord med hellig iver –

Overlad til ham din sag!

 

                            Thos. H. Allan


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Worship Lovsang


Still

Klik hen til vores webside med 2 versioner af denne lovsang
www.dagens-ord-andagt.dk/worship-lovsang/worship/o-s-worship/still/




 


 

 
   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



Marts 2017. Vælg dato:

Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
 
 
10 
11 
12 
13 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002