FORSIDEN
JULI MÅNED
AUGUST MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
TILMELD / AFMELD
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
29. Januar 2014


Størst af alt er kærlighed


 

1. Kor. 13,13: ” Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre; men størst af dem er kærlighed.”

 

Bibelverset til Dagens Ord er fra kapitlet, som kaldes ”Kærlighedens lovsang.” Det er Paulus, som på sin fine måde skriver om kærlighedens mange facetter. Ordene nærmest vælter ind over hinanden, så begejstret er Paulus over kærligheden, som har fået sit enestående udtryk i Jesus.

 

For en årrække siden betænkte én af mine venner mig med en lille gave til min samling af kristen symbolkunst. Han forærede mig et lille symbolkunstværk, som han selv har lavet - for, at udtrykke tro, håb og kærlighed.

 

I et ledsagende brev skriver han om de tanker, han har gjort sig:

 

”Jesus siger: ”Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere, se til at I elsker hinanden, så verden kan se, at I er udsendt af mig.” Den indbyrdes kærlighed kristne imellem er vidnesbyrdet om Guds rige, for Guds inderste væsen er kærlighed.


Tro, håb og kærlighed.

Øjet i ankeret er til fiskesnøren og samtidig symbol på evigheden.
Krogene i ankeret er fangstkroge.
Maddingen er kærligheden ”hjertet”.
Korset er frelsen.

 

 Så vidt brevet.

 

Jo, der er noget at fundere over med dette lille kunstværk. Hjertet er det mest dominerende og faktisk tredimensionelt, hvilket desværre ikke ses helt tydeligt på billedet (til højre for denne tekst). Min ven har med sit lille og gennemtænkte arbejde sat fokus på det inderste i kristendommen.

 

Troen, symboliseret ved korset.
Håbet, symboliseret ved ankeret og endelig
kærligheden symboliseret ved et tredimensionelt hjerte.

Hjertet i dette kunstværk minder til forveksling om noget levende. Med nænsom hånd kan man trykke hjertet ned, idet det er lavet af en gummimasse. Min ven fortalte selv i den forbindelse, at vi skal have et blødt hjerte, der er påvirkeligt. Et hårdt hjerte må vi ikke have.

 

Jo, vi må have et blødt hjerte, der er påvirkelig af Guds ånd. Kærlighedens ånd må kunne trænge dybt ned i hjertet og påvirke det hele menneske. Og for at det må ske, må vi igen hen til vinduet ud mod Golgata og dér se det Guds lam, som bar alverdens synd. Se så længe på frelsesværket, at kærlighedens ild til sidst tænder en brand i vort hjerte.

 

”Jeg tænkte, jeg vidste, hvad kærlighed var;

jeg tro´de, at jeg selv var god.

Da så jeg en dag på et kors en mand,

hvis legeme drypped´ af blod.  

                                           Chr. Ludwigs


Jo! Guds inderste væsen er så sandelig kærlighed! Læs gerne hele kærlighedskapitlet, 1. kor. 13 i bibelen online på hverdagsdansk eller bibelen på nudansk online.

 

Lad os forfølge dette emne om tro, håb og kærlighed lidt mere. Lad os kigge på tre bibelvers om emner, der udtrykker sejr i den åndelige verden. Skriftstederne har samme kapitel (4) og samme vers (18). (Blot en lille pædagogisk huskeregel uden sammenligning i øvrigt).





Kap. 4 vers 18 i Romerbrevet møder vi troen:”Med håb imod håb troede han, at han skulle blive fader til en mængde folkeslag”. Verset handler om Abrahams udholdende tro. Ikke så sært, at han bliver kaldt ”de troendes fader”. Han troede på, at Gud kunne gribe ind, selv om omstændighederne talte imod, og hans tro blev ikke gjort til skamme. Han blev stamfader til et helt folk.

 

Kap. 4 vers 18 i det andet brev til Timoteus  møder vi håbet. ”Ja, Herren vil fri mig fra alt ondt og bringe mig frelst ind i sit himmelske rige. Ham være ære i evighedernes evigheder! Amen ... og i vers 7-8 læser vi "Jeg har kæmpet den gode kamp, fuldført løbet og bevaret troen. Nu venter belønningen forude, retfærdighedens sejrskrans ... ”  Paulus udtrykker det store håb og sin uforbeholdne tro på at han - og vi andre - nok skal nå frem til Himlen. Det er det håb, vi må holde fast i, om vores himmelske Guds rige med lovsang og tilbedelse.

 

Kap. 4 vers 18  i det første brev fra Johannes læser vi om kærligheden: ”Guds kærlighed giver ikke plads til frygt. Tværtimod, Guds fuldkomne kærlighed jager frygten på flugt ... ” Her møder vi kærlighedens discipel med kærlighedens udtryk. Den kærlighed, som er så grænseoverskridende og kontant. Jesus udviste den allerstørste kærlighed ved at lade sig ”trække igennem mudderet”. Han lod sig frivilligt korsfæste uden at ænse skammen, for det var alene kærligheden, der drev ham og opfyldte ham.

 

Så lad os holde fast i den tro, det håb og den kærlighed, som Jesus har vist os.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Know us by our love

med og af Moriah Peters


 

 

 


 

 
   

Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679


Modtag pr e-mail hver dag - gratis - Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her



Januar 2014

Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
01  
 
 
02  
03  
04  
05  
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne



Støt os økonomisk og vi sender gerne ovenviste trykt som visitkort (5x8,5 cm), som så kan deles ud til venner og søgende.

 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.

 

Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre fornemme og arbejde i Ånden -  og ligeledes med økonomisk hjælp. Der er tre husstande som har valgt at støtte os med et beløb hver måned, og det takker vi for, men vi vil gerne opfordre endnu flere til at give en lille skærv til arbejdet.

 

Hver måned modtager vi bl.a. 31 kr. fra et ægtepar. I begyndelsen studsede vi over beløbet, men fandt hurtigt ud af, at de med ordene ”Tak for dagens andagt” gav mindst en krone pr. dag. Det ser måske umiddelbart ikke ud af meget, men 31 x 12 bliver til 372 kr. om året. Vi er yderst taknemmelige. De fleste kan jo godt undvære en kr. pr dag og hvis nogle flere ville yde f.eks. dette ... så, ... mange bække små .... Det skal blot omsættes til handling. På forhånd siger vi tak for hver en gave uanset størrelse, så vi fortsat kan velsigne mange mennesker og støtte op og efter bedste evne medvirke til at hjælpe omkring de behov der løbende kommer. 

 

Vi takker Herren for de 10 år denne andagtstjeneste har fungeret og for den store vækst han har tildelt os. Det er dejligt at medvirke til, at betjene et stigende antal mennesker og at se, at der er flere og flere nye og søgende kristne imellem læserskaren.







Jul Jule website

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002