FORSIDEN
JULI MÅNED
AUGUST MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
TILMELD / AFMELD
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
28. juli


Vær glad


 

Joel 2,21: ”Frygt ikke, jord, fryd dig, vær glad! For Herren har udført store ting.”

 

Det er et herligt ord at standse op ved, for det appellerer til glæden. Og den appel må vi altid lytte til, for der er valuta bagved. Det handler om den glæde, der kommer ovenfra.

 

En dag måtte jeg standse op ved en mark og tage et par billeder af en hoppe med føl. Jeg syntes, det var så betagende at betragte den lille familie, og jeg kom naturligvis til at tænke på den lille børnesang:

 

Lille føl, ved du hvad,

du kan sagtens være glad!

Du kan lege hele dagen,

springe og slå op med bagen,

du kan drive frit dit spil,

gøre, lige hvad du vil.

 

Føllet udstrålede da også harmoni og tryghed og sørgede hele tiden for at være i nærheden af moderen. Jo, jeg tog mig tid til at iagttage det betagende syn. Det er jo så almenmenneskeligt at standse op, når man ser et føl og lade trygheden forplante sig i sind og tanker.

 

Dette gælder også visse andre dyr. ”Se, et egern, se, en stork”, kan både børn og voksne udbryde samtidig med, at de glæder sig over synet. Jo, der er en glæde forbundet med at iagttage dyr og gøre andre opmærksomme på det. Lad os tage tid til at iagttage Guds skaberværk derude i naturen, som på en eller anden måde afsætter et lille spor i vores sind.

 

Bibelverset, indlednings ordet for dagens andagt lød: Frygt ikke, fryd dig, vær glad, for Herren har udført store ting. Kan Guds skaberværk fange vores opmærksomhed og formidle en glæde, kan Guds eget frelsesværk gøre det endnu mere.

 

”Gud har udført store ting.” Det tør siges. Gud har etableret en frelse som er så fantastisk, at vi må undres hver gang vi hører det, at Himlens kongesøn blev født i en stald, at han gik rundt og forbarmede sig over de oversete og til sidst gik i døden for at tilvejebringe en fuld frelse for enhver, som tror. Det er da stort.

 

- At vi hver dag i vores lønkammer kan komme ind i fællesskabet med verdens frelser og befrier.

- At han hver dag kan tale til os gennem sit ord.

- At vi hver dag kan lægge alle vore byrder over på ham, velvidende, at der ligger de i gode hænder.

- At vi hver dag kan glæde os over, at netop vi fik evangeliet betroet gennem et barndomshjem eller gode venner.

- At vi hver dag kan se frem til den dag, da vi som brud skal møde den sande brudgom.

 

Jo, der er grund til at være glad – også i dag, selv om der er noget, der kunne være anderledes. Tænker her bl.a. på mange, der er syge og har specielle personlige problemer. Som én skrev i går til mig: ”20 års svær sygdom har hærget mit legeme, men aldrig et sekund har Herren ladet mig alene. Jeg er hans og vil aldrig være andet. Han er mit ALT her i livet, og jeg ved, at jeg har det bedste i vente.”

 

Vi lader Paulus slutte emnet om glæden: ”Glæd jer altid i Herren, jeg siger igen: jer glæd jer!” Fil. 4,4


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Here In Your Presence

med New Life Worship.




 


 

 
   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



Juli. Vælg dato herunder:

 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






Jul Jule website

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002