Salme 18,29: ”Ja, min lampe lader du lyse, Herre, min Gud opklarer mit mørke.”
”Jeg hørte en dag Frelsens Hærs gudstjeneste i radioen. Hvor har de dog en glad kristendom, og hvor må vi dog bede om, at denne kristendom også må præge os, for kristendom er glæde.
Vi vanærer Gud ved vor mangel på glæde og ved vor modløshed. Det var dog en herlig lille sang eller omkvæd: 'Midt i min hverdag tror jeg på Jesus…midt under modgang og fristelse tror jeg på Jesus, han er min fred'. Vi tror på en Herre, for hvem intet er umuligt.”
Ja., sådan stod der i en mors brev. Hun var begejstret for Frelsens Hær og de glade toner, som de gav videre i en gudstjeneste. Og ordene fra sangene havde fæstnet sig, fordi de på en enkel måde bragte bud om noget stort.
Vi må sige Gud tak for alle de forfattere, der har skrevet sange og salmer, for de er blevet lysbærere for os andre, fordi de skriver om det, vi trænger til at høre, - evangeliet i al dets mangfoldighed.
Jeg er selv lidt af en sang- og salmefan, fordi teksterne ofte finder genklang i mit indre. En sang, som jeg holder meget af er: ”Send bud til Ham, hvis navn er Jesus Krist”.
Der er en stærk appel i den, så jeg synes, vi skal læse alle versene, som rammer lige ind i vores hverdag.
Modtag pr e-mail hver dag - gratis - Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her
Altid frejdig når du går
Lene Siel synger. Tekst: Chr. Richardt, 1867. Melodi: C. E. F. Weyse, 1838. Derunder et Erling Jan Sørensen klaver-arrangement hvor sangteksten vises i musikforløbet