FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
27. august

Kongen genforener og bryder grænser


 

Matt. 21,5: ”Se, din konge kommer til dig.”

 

Der er et blad, som blev udgivet i anledning af kong Chr.d.10’s  70 års fødselsdag (1940). En lang kavalkade af billeder viste kongens liv i hverdag og fest, herunder et foto fra genforeningen den 10. juli 1920, hvor kongen løfter en pige op på sin hvide hest. Fotoet fortæller historien om et folk, der i Sønderjylland slap fri fra 56 år under prøjsisk herredømme.

 

Tyskland tabte jo krigen i 1918 og måtte derfor afgive land. Det var den amerikanske præsident Wilson, som udgav et dekret om, at man skulle tage hensyn til folks selvbestemmelsesret, når der skulle trækkes nye grænser. Og sådan blev det for Danmarks vedkommende.

 

Det blev en international kommission bestående af medlemmer for Frankrig, England, Norge og Sverige som sørgede for administrationen af selvbestemmelsen, som skulle foregå i to zoner. I zone 1 var der 74% som stemte for, at vi skulle tilhøre Danmark (det glæder man sig jo over som sønderjyde) I zone 2 stemte 80% for, at man skulle tilhøre Tyskland. Genforeningen med Sønderjylland i 1920 blev en virkelig folkefest, hvor samlingspunktet var kongen.

 

Fotoet kan godt give en association til det kendte vers fra bibelen, der siger: ”Se, din konge kommer til dig”. Det var ikke på en flot, hvid hest, men på et æsel, Jesus kom, og det siger jo ikke så lidt om Jesu ydmyghed, men samtidig også noget om hans myndighed.

 

Jesus var jo også en grænsebryder, der fik tabt land tilbage. Han genforenede og genoprettede et helt nyt rige. Han brød gamle skel om moselov og selvretfærdighed. Nye grænser blev etableret om en nåde, der rakte ud til alle folkeslag.

 

Men den nye grænse betød også en kongelig forordning om løfter til folket med nye muligheder. Jo, vi må prise os lykkelige over, at kongen kom, så og sejrede over undertrykkende magter og nu stadig er på tronen, siddende ved sin fars højre hånd. Lad os med salmen krone ham:

 

Vær priset, Jesus krist, Guds Lam!

Knæl, engle, ned i bøn,

hent kongekronen frem til ham,

ja, kron ham, kron ham,

Himlens kongesøn!

 

Og du, Guds egen børneflok,

hans smerters store løn,

kan du din frelser prise nok?

O, kron ham, kron ham, kron ham,

Himlens kongesøn!

 

I folkeslag fra syd og nord,

som mange vandes drøn

stem i et vældigt lovssangskor!

Ja, kron ham, kron ham

Himlens kongesøn!

                                E.Perronet


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Letting Go

Med og af Stephanie Smith










 



 

Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002