FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
25. december

Gud er alle gavers glade giver




 

Jak. 1,17:"Lutter gode og fuldkomne gaver kommer ned ovenfra, fra himmellysenes Fader, hos hvem der ikke er forandring eller skygge, der kommer og går.

 

December måned er gavernes tid. Der bliver spekuleret i gaver, købt gaver og pakket gaver - og den 24. december er det hele klar til den store gavefest.

 

En pige ville give sin far en gave uden for sæsonen og havde gemt en madpakke i en kuvert. Faderen åbnede glad for kuverten og fik fat i madpakken, men det kunne åbenbart ikke gå hurtigt nok med at pakke resten ud, så pigen udbrød utålmodigt: "Der er mere endnu". Nu fik faderen åbnet for madpakken og blev glad for indholdet.

 

Pigens udtryk kan godt stå som fællesnævner for denne juls egentlige indhold. Jesus som Guds gave til menneskeslægten. Jesus er ikke bare det lille barn i krybben tilsat lidt juleglimmer. "Der er mere endnu".

 

Jesus er gaven, som må pakkes helt ud, og det gøres bedst ved at læse grundigt i Bibelen. Paulus udtrykker det sådan:

 

"at I sammen med alle de hellige må kunne fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I kan fyldes med hele Guds fylde." Ef.3,18-19.

 

Her har vi den fuldkomne gave fra Himmellysenes Fader. Jesus, fuld af nåde, sandhed og kærlighed. Denne gave har vi ved tro. "Thi af nåden er I frelst ved tro; det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven. Ef. 2,8

 

Gud er interesseret i at give os flere gaver, ja, han ønsker at give os gaveregn. Jesus bruger et billede fra hverdagen for at understrege Faderens gavmildhed. Billedet finder vi i Matt.7,7-11: "Eller er der iblandt jer nogen, som vil give sin søn en sten, når han beder ham om brød, eller give ham en slange, når han beder ham om fisk? Når da I som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres Fader, som er i Himlene, give gode gaver til dem, som beder ham!"

 

Billedet er ikke til at misforstå. Det er ligesom Jesus vil skære det ud i pap: "Har I så forstået det, min himmelske Fader ønsker virkelig at give jer gode gaver. "Det skal være vort udgangspunkt i dag.

 

Det vil vi tro på, at Gud er alle gavers glade giver.

 

Vi vil slutte med Jakob Knudsens ord - om, at vi skal takke for alt det, Gud sender til os:

 

Ja, tak du kære Fader,

så mild, så rig, så rund,

for korn i hæs og lader,

for godt i allen stund!

Vi kan jo intet give,

som nogen ting er værd,

men tag vort stakkels hjerte,

så ringe som det er!

Alle gode gaver de kommer ovenned,

så tak da Gud, ja, pris dog Gud

for al hans kærlighed!


Slip glæden løs

 

 

Tak, himmelske far,

fordi du lod glæden slippe løs

julenat på Bethlehems marker

og i Bethlehems stald.

 

Englene sang om glæden,

og glædens barn blev født

for at sprede glæde

ud over den hele jord.

 

Nu lever glædens Herre

hos dig i Himmelen,

hvorfra der stadig slippes glæde løs.

 

Herre, hjælp os til at fatte

evangeliets herlighed,

og lad os hver især

slippe den løs blandt mennesker

igennem bøn, samtale og lovsang.

 

Herre, lad denne jul blive en glædesfest,

hvor du bliver ophøjet og æret,

Og lad glædens budskab nå ind

i ensomme og modløse hjerter.

 





Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Joy to the World

Med Don Moen







Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002