FORSIDEN
NOVEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
24. december


Julekrybben


 

Luk. 2,16: ”Og de skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef tillige med barnet, som lå i krybben.”

 

Ja, vi er vist nogle stykker, der gerne ville have kigget hyrderne over skulderen for at se det, de så: Jesusbarnet i krybben. Det må have været en fantastisk oplevelse for dem at se Guds storhed og visdom liggende lige foran sig: En frelse for den hele verden. Med synet fik hyrderne også en bekræftelse på, at den besked, de havde fået derude på marken var rigtig nok. En engel havde givet dem en klar besked: ”I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe”. Og de fandt barnet.

 

Det er i grunden en åndelig lov, at Gud kan give os vink forud for en bekræftelse. Det er en Guds nåde, når vi oplever det. Hyrderne havde fået et vink og blev bekræftet og stadfæstet i det, de havde hørt.

 

Jeg har en god ven i Viborg. Han har været i gang med sine flittige hænder for at ophøje Jesus og hans frelsesværk og har som sædvanlig lagt mange tanker i sit arbejde. Denne gang en lille julekrybbe, som taler sit tydelige sprog. Han fortæller, at korset allerede stod over Jesu vugge, for det var det, han var født til. Derfor har han anbragt et kors over den lille stald. Nej, man gav ham intet andet ”end stald og krybbe, kors og død”, som Brorson skriver i ”Her kommer Jesus dine små”.

 

Han fortæller videre, at sølvkorset, som er anbragt på en hylde bag én af de vise mænd, skal henlede vor opmærksomhed på Gud, vor Faders store kærlighed, som havde en frelse for den hele verden. Med Jesu fødsel, virke og død får vi lov til at se ind i Guds store hjerte, som banker for enhver menneskesjæl på jord.

 

De tre vise mænd åbnede for deres skatte, men Gud i himlen åbnede sit hjerte for ethvert menneske, så det var tydeligt for enhver, at ”således elskede Gud verden, at han gav sin søn, den eneste, for at enhver som tror, ikke skal fortabes, men have det evige liv.”

 

Uret skal vise os, at Jesus kom i tidens fylde. Han er selv tiden, der rækker ud i evigheden. Endvidere skal uret fortælle os, at Jesus-budskabet altid er aktuelt. Uret kan også fortælle os, at tiden nærmer sig, hvor han kommer for at hente sin dyrekøbte brud. Ja, som én har sagt: ”Længslen efter Jesus er barometeret i vores liv”. Enhver skal være rede til opbrud, for som der står skrevet: ”Vær også i rede; for menneskesønnen kommer i den time, I ikke tænker jer”, sagt af Jesus selv.

 

Vel, kig godt på julekrybben og lad den tænde en taknemmelighedsglæde i dig over at, ”har du i hjertet en krybbe, så får du det bedste til jul.”

 

Lad os læse hele verset fra Zakarias Nielsens salme ”Det er, som med klokker, det ringer”:

 

Var året for mange en kæde

af lønlige savn og brist,

det slutter dog nu med glæde,

Gud gemte det bedste til sidst.

Fra himlen velsignelser dryppe

til sal og til fattigste skjul.

Men har du i hjertet en krybbe,

så får du det bedste til jul.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Somebody's Angel

Mandisa synger med en opfordring til, at vi bør hjælpe mennesker i nød


 

 

 


 

 
   

Glædelig julemåned til dig og dine



 






Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002