FORSIDEN
NOVEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
23. august


Åndelig overlevelse


1. Peter kap.5 vers 8:

“Vær ædru og våg, for jeres modstander Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge.”


Det er Peter, som advarer os mod Djævelens angreb. Djævelen har kun et mål, og det er at få fårene skilt fra hyrden, og da han er en tusindkunstner, bruger han alle mulige og umulige metoder.

 

Vi skal huske, at Jesus er kommet for at opsøge og frelse det fortabte, men ofte glemmer vi, at hans modstander også er opsøgende. Peter siger, at han vil søge at opsluge, det betyder, at vort jeg kan forsvinde ind i Djævelens tankeverden. Der er al mulig grund til at læse videre i vers 9: “Stå ham imod, faste i troen!”

 

I dagens verden har vi brug for "håndgribelig kristendom". Jeg har fundet 7 B-ord, som er anvendelige våben i den åndelige overlevelseskrig, vi står midt i.

 

1. Bekendelse. Det er vigtigt med bekendelsen. Én har engang sagt det sådan: “Den moderne måde, hvorpå man korsfæster Kristus, er, at man tier ham ihjel.” MEN, mærk dig! Vi må holde fast i bekendelsen. Vi må og skal bekende Jesus Kristus som frelser - med vor mund. Både den personlige og den mere officielle “trosbekendelse”.

 

2. Badet ved dåben blev vi indpodet i Kristus. Dåben markerer, at nu begynder noget nyt, nu begynder livet med Kristus. Vi må takke Gud for, at dåben blev indgangen til det store fællesskab med Himlens kongesøn.

 

3. Brødrene. Det er meget vigtigt at være med i et kristent fællesskab, for det kan styrke og opmuntre til at stride troens gode strid. I øvrigt er Kristus menighedens hoved, sådan beskriver Bibelen det. Det er vigtig at være med i et kristent netværk.

 

4. Bønnen er livsvigtig. Med bønnen når vi helt ind til Guds hjerte. Han har jo selv sagt: “Kalder i på mig, vil jeg svare jer; beder I til mig, vil jeg høre jer”. Jer. 29,12. Samtidig er bønnen en spærreild / et skjold mod Djævelens angreb.

 

5. Bibelen er vores madpakke. Vi må som i den virkelige verden spise for ikke at sulte. Guds ord er himmelbrød for vor Sjæl. Jesus siger: “Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund”. Det er vigtigt at søge Herren i hans ord - og derved også blive guided ind i hans plan for vores liv.

 

6. Bordet. Et godt våben mod forkerte tankebygninger er en tur omkring alteret. Her ved knæfaldet / ved nadveren - kommer man Jesus særligt nær.  Jesus har givet os et godt råd. Vi bør løbende bør mindes og takke for hans død på korset. En god måde er når vi deltager i - eller selv holder nadver - og indtager hans blod og legeme.

 

7. Blodet. Sidst, men ikke mindst, er Jesu blod et kraftigt våben mod Sataniske kræfter. Vi har lov til at nedbede Jesu blods beskyttelse over os selv og vore kære.

 

Bøn

Styrk du og støt os, så faste vi stå,

stride og sejre i striden.

Frelser og fører du æren skal få,

nu og evindelig siden.

    (vers fra den Danske Salmebog)


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Modtag pr e-mail hver dag - gratis - Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her



You are my hiding place + As the deer

Kristen worship praise. Først med Selah og derunder med Maranatha


 

 

 

 
 

 






Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002