FORSIDEN
APRIL MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
23. november


Guds løfter er så mange slags


 

Es. 31.5: ”Som svævende fugle vil Hærskarers Herre nu beskytte Jerusalem, beskytte og redde, skåne og sikre.”

 

Vi er så privilegeret at bo ude på landet, hvor vi har landbrugsjord på de tre sider af vores parcelhusgrund. Det betyder, at vi kan følge med i landmandens arbejde med sine marker året rundt. Det er i sig selv både fascinerende og interessant.

 

Nu her i efteråret havde han travlt med at pløje og så vintersæden. I den forbindelse var der masser af måger, som fulgte traktoren for at få en lille godbid med af de mange orme, der lå blottet efter plovfuren.

 

Jeg er nu så vant til synet med de mange måger, men folk, der går turen forbi os, standser som regel op og iagttager de svævende fugle og nyder det smukke syn. Jeg må nu også medgive, at det er et flot syn, så i dette efterår måtte jeg ud og forevige fænomenet.

 

Jeg har i mange år knyttet et bestemt bibelord til en flok fugle. Det er Esajas pragtfulde ord fra 31,5: ”Som svævende fugle vil Hærskarers Herre nu beskytte Jerusalem, beskytte og redde, skåne og sikre.”

 

Et godt ord at mindes, når man betænker alle de muslimer, som i området er ivrige efter at tilrane sig mere jord og især ønsker at udråbe Jerusalem som deres hovedstad.

 

Da er det opløftende at vide, at Jerusalem er Israels hovedstad og vil vedblive med at være det, for Guds ord underbygger det, og Gud selv har bekræftet det gennem århundreder. Vi har også det herlige udtryk fra Salme 122,6-8: ”Bed om fred for Jerusalem: Gid de, som elsker dig, må leve trygt, gid freden må råde over din ringmur, og tryghed i dine borge. For mine brødres og venners skyld siger jeg: Fred over dig!” Og fra Salme 125,2: ”Bjerge omgiver Jerusalem, og Herren omgiver sit folk fra nu af og til evig tid.”

 

Jo, løftet hos Esajas gælder Jerusalem og det israelitiske folk, men det gælder også os andre, for Guds løfter er altid vidtrækkende og vidtfavnende.

 

Derfor kan vi frimodigt tage løftet til os og gerne huske på det, når vi ser en flok fugle over vore hoveder, for på samme måde vil Gud beskærme os.

 

Du, som har tændt millioner af stjerner,

tænd i vort mørke en tindrende tro.

Du er vort lys, og du vogter og værner

os, så vi sover i tryghed og ro.

 

Du, som har tændt millioner af stjerner,

mørket i verden vil du byde trods.

Du er vor Far, den, der vogter og værner,

lys i det mørke, som kommer fra os.

 

                                Johannes Johansen 1981

                                1. og 5. vers


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Du som har tændt millioner af stjerner

En helt unik lovsang sunget af fantastiske Lene Siel. Lyt og slap af. Man kommer nemt ind i "den fred der overgår enhver forstand".
Endvidere yderligere 2 versioner mere. En version med Herstedøster Kirkes Pigekor med Jacob Fischer på guitar og Kasper Vadsholt på bas.
Slutteligt en instrumental version med Helge O Mikkelsen

 


 

 



 

Du, som har tændt
millioner af stjerner,
tænd i vort mørke
en tindrende tro.
Du er vort lys,
og du vogter og værner
os, så vi sover i tryghed og ro.

Tak for den lysende dag,
der er gået,
gaven til os,
dine hænder har rakt.
Tilgiv os det, som vi ikke fik nået,
tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt!

Tak for hver glæde,
der fyldte vort hjerte,
hver gang du gjorde
vort liv til en fest.
Hjælp os at bære
hver byrde, hver smerte,
du ved alene, hvad tjener os bedst.
Tak for de mennesker,
som blev vor støtte,
når vi fandt vejen
besværlig at gå.
Hjælp os i morgen
at hjælpe forknytte,
mød du os selv i de svage og små!

Du, som har tændt
millioner af stjerner,
mørket i verden
vil du byde trods.
Du er vor Far, den,
der vogter og værner,
lys i det mørke, som kommer fra os.
   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



November 2015. Vælg dato

Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
45 
 
 
 
 
 
 
46 
47 
48 
48 
49 
 
 
 
 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002