FORSIDEN
OKTOBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
21. juli


Vær frimodig


 

Hebr.10,35: Kast ikke din frimodighed bort, for den har stor løn ifølge 

 

Jeg mener, at to af de vigtigste bibelord, vi har, er Johs 3,16 og så Hebr. 10,35.

 

Johs. 3,16 minder os om Guds store kærlighed, som altid skal være vort udgangspunkt. Men dernæst er det vigtigt at holde fast i frimodigheden, som desværre alt for mange kaster bort på grund af ligegyldighed og på grund af menneskefrygt.

 

Bibelen gør det helt klart, at frimodigheden er givet os i kraft af forsoningen, for "ved Jesu blod har vi frimodighed..."(Hebr.10,19). Så gælder det blot om at bruge den. Hvis frimodigheden ikke bruges, begynder en visneproces, som til sidst ender med en dyb søvn, der igen kan ende med død og fortabelse.

 

Andetsteds i Bibelen tales der om at grave sit talent ned i jorden. Sagen er den samme, - i begge tilfælde mistes en løn.

 

Det er befriende at møde en frimodighed, der er affødt af en inderlig kærlighed til Jesus. En sådan frimodighed havde Chrestine Andersen, bedre kendt som "Stine me æ Bivel", én af den tidligere generations ejendommelige personligheder, som vor generation nok kan have nytte af at tage ved lære af.

 

"Jamen, hvordan tør du da dele traktater og Bibler ud syd for grænsen, når du ikke kan et ord tysk", spurgte engang én forundret, da det rygtedes, at Stine ville drage af sted. "Jo", sagde Stine, "jeg kan tre ord 'Jesus geht voran' - og så går det nok". Og det gik, for Stine oplevede at Jesus gik foran hende og brugte hende.

 

Fri og frels os, Jesus du!

frygt for mennesker forsvinde,

frels fra verdens kløgt vor ånd,

angst for spot du overvinde,

bryd blødagtighedens bånd!

 

Salmedigteren siger her noget centralt (dds 562,4 gl. udgave). Menneskefrygten kan lamme os i en sådan grad, at frimodigheden udebliver.

 

Gribende var det at læse et mindeord ( i Kristeligt Dagblad) over en 15 årig dreng, der blev kaldt hjem til Gud. Der stod: "Dog er det en trøst, at nu får Tobias tilfulde lejlighed og lov til at udfolde sine rige musikalske evner i det himmelske kor, hvor ingen driller ham, fordi han spiller 'hellige sange'. Tobias har ikke levet forgæves. Vi takker for ham".

 

Ja, sig dem blot et ord om Jesus, mens du endnu har tid.

Kast ikke din frimodighed bort, den bærer nemlig stor løn i sig. Husk det nu!

 

Bøn:

Herre, du alene kan give mig frimodighed i dag.
Når du skaber anledninger, så lad mig ikke vige tilbage
på grund af menneskefrygt.

Tilgiv mig de gange, jeg tog hensyn til mennesker,
istedet for at tage hensyn til dig.

Herre, hjælp og støt du de mennesker,
hvor vidnesbyrdet forsvandt på grund af menneskefrygt.
Forløs deres tunge, så de taler Guds levende ord.

                                                                         Amen


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




We Believe

Med Newsboys


 

 

 


 

 
   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



Juli. Vælg dato herunder:

 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002