FORSIDEN
JANUAR MÅNED
DECEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
TILMELD / AFMELD
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
21. november


Guds tanker


 

Es. 55,8: ”For mine tanker er ej jeres, og jeres veje ej mine, lyder det fra Herren; nej, som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end jeres og mine tanker højere end jeres.”

 

Det er værd at standse op ved verset hos Esajas, for det har så meget at sige os i dag, hvor så mange nedbrydende tanker kan fylde os og nogle gange trække os rundt i manegen, så vi bliver helt opgivende.

 

Verset fortæller os, at vi må foretage en flytning af vore egne tanker, så Guds tanker bliver dominerende under alle forhold.

 

Jeg ved godt, at det er lettere sagt end gjort, for sygdom og andre dårligdomme kan tappe for al energi, så Guds tanker bliver fortrængt af mismod. Men da gælder det netop om at holde fast i, at Guds tanker, som er højere end vores, kan forvandle mismod til håb og fornyet tro.

 

Tænk blot på Grundtvigs opmuntrende vers, som jeg har citeret mange gange i mine andagter.

 

Thi når vor sjæl er i Guds hånd,

Guds ord i mund og hjerte,

da brister for os alle bånd,

som pine kan og smerte,

da åbner sig, som aldrig før,

Guds-rigets port, Guds-husets dør

og livets kilder alle.

                          3. vers af ”Han, som har hjulpet hidindtil”

 

Jo, Gud ord kan forløse, opmuntre og forvandle, netop fordi ordet kommer fra Guds hjerte. Hvad han har sagt, det står ved magt.

 

Til sidst vil jeg nævne nogle Guds tanker, som gang på gang har løftet mig op og givet mig nyt mod og nyt håb, ja, en fornyet tro på, at Gud kan ændre tingene, netop fordi han er Gud.

 

Salme 116,7: ”Vend tilbage min sjæl til din ro, for Herren har gjort vel imod dig.

Es. 54,10: ”Om bjergene viger, om højene rokkes, min kærlighed viger ej fra dig, min fredspagt rokkes ikke, så siger Herren, din forbarmer.”

Es. 41,13: ”Jeg er Herren din Gud, jeg griber din hånd og siger til dig, frygt kun ikke, jeg er din hjælper.”

 

Lær mig at kende dine tanker

og øves i at tænke dem:

og når i angst mit hjerte banker,

da må du kalde modet frem.

Når jeg har tænkt mig træt til døden,

sig så, hvad du har tænkt, o Gud!

Da kan jeg se, at morgenrøden

bag tvivl og smerte vælder ud.

                          2. vers af ”Lær mig at kende dine veje”


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Zions blomst

Sangen er skrevet af Torben Støjberg Callesen. Findes på "Lovsang live" fra SommerOase ´08


 

 

En spire voksed' frem af ørknens
nådesløse sand
En skikkelse helt uden pragt
foragtet af hver mand
Kendt med sygdom,
kendt med smerte
hånet og forhadt
Mishandlet, plaget og forladt
helt ind i dødens nat.

Man gennemborede hans lemmer
slagtet som et lam
Han åbned' ikke munden
mens man slog og piskede ham
Blandt røvere fik han sit kors
blandt rige dog sin grav
Men hvem ku' vide, staklen der
ku' bryde dødens arv

Aldrig før har denne jord
set et menneske så stort
Uden krone uden pragt
dog universet i sin magt

Den dag blev helveds' vælde knust
Han åbned' himmelen
Den mand som verden kasted' bort
var Guds enbårne søn
Al synd, al straf blev lagt på ham
han knuste synd og død
Gav håb til mennesker på jord
da hans blod det flød.

Nu står Guds lam ved Himlens port med udstrakt kærlighed
Og intet menneske har set
en sådan herlighed
Han blev vejen til Guds hjerte
i vor synd og skam
Da sendte Gud sin kære søn
som skyldfrit offerlam

//: 4 x
Aldrig før har denne jord
set et menneske så stort
Uden krone uden pragt
dog universet i sin magt :// x 4


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



November 2015. Vælg dato

Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
45 
 
 
 
 
 
 
46 
47 
48 
48 
49 
 
 
 
 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






Jul Jule website

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002