FORSIDEN
APRIL MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
20. februar 2017



Bøn, en livsstil


 

Ap.G. 9,11: “ Se, han beder”

 

Et herligt udtryk, vi har her i ovennævnte bibelvers til Dagens Ord. Det stammer fra et syn, som disciplen Ananias fik, da han blev sat til at hjælpe Saulus, der magtesløs sad i et hus og bad.

 

Saulus havde i lang tid forfulgt den kristne menighed med fængsel og drab. Han planlagde nu den helt store forfølgelse af de kristne i Damaskus, ja, han havde oven i købet fået fuldmagt fra ypperstepræsterne i Jerusalem, så han kunne fange de kristne og føre dem bundne til Jerusalem.

 

Men planerne faldt bogstaveligt til jorden. Et kraftigt lys omgav Saulus, som blev smidt af hesten og en stemme lød: “Saul! Saul! Hvorfor forfølger du mig?” Fyldt med frygt svarede Saulus: “Hvem er du, Herre? og igen lød en stemme udefra: “Jeg er Jesus, som du forfølger, men stå op og gå ind i byen, så skal der blive sagt dig, hvad du bør gøre?” Da Saulus rejste sig, opdagede han, at han var blind. Ydmygt må han bede sine ledsagere om at tage ham ved hånden og føre ham til Damaskus.

 

Se, det var en oplevelse, som var til at tage at føle på. Ikke så sært, at denne Damaskusoplevelse brændte sig ind i Saulus' sind. I Damaskus blev Saulus ført ind i et hus, hvor han i tre dage hverken spiste eller drak. Frygtelige døgn for en forhenværende forfølger, men Gud førte sine planer igennem. Ananias dukkede op, sendt af Jesus, og lagde sine hænder på Saulus, der blev helbredt. Han blev døbt og fik nu navnet Paulus.

 

“Se, han beder!” blev der sagt om Paulus. Bøn blev Paulus' livsstil. Han måtte bede igen og igen for at være netop i den plan, Jesus havde afstukket.

 

I Ef.1,17-22 finder vi et af Paulus´ gode bønneafsnit:

 

“Jeg beder om, at vor Herres Jesu Kristi Gud, herlighedens Fader, vil give jer visdoms og åbenbaringsånd i jeres erkendelse af ham, og at han vil oplyse jeres hjerters øjne, så I forstår, hvilket håb, han kaldte jer til, hvor rig på herlighed hans arv er blandt de hellige, og hvor overvældende stor hans magt er i os, som tror.

 

Det er den samme vældige styrkes indgriben, hvormed han virkede i Kristus, da han opvakte ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i den himmelske verden, højt over alle magter og myndigheder og kræfter og herskere og hvert navn, der nævnes kan, ikke blot i denne verden, men også i den kommende; ja “alt lagde han under hans fødder”.

 

En dejlig bøn at bede med på.

 

“Se, han beder, se hun beder”. Må det siges om os. Da ved vi, at der sker noget i den himmelske verden. Som Jesus greb ind i Paulus' liv,  vil han også gribe ind i vore liv.

 

Herre, jeg er stille

vendt i bøn til dig,

kraftens dybe kilde

selv du åbne mig

                             E. May Grimes


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Worship Lovsang




Amazing Grace

2 versioner. Først en med Celtic Woman.
Dernæst en med BYU Noteworthy og slutteligt som solosang med Leann Rimes






 


 

 
   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



Februar 2017. Vælg dato:

Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
 
 
 
 
 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002