FORSIDEN
JANUAR MÅNED
DECEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
TILMELD / AFMELD
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
2. november


Gud ønsker at grundfæste og stadfæste


 

Es. 44,26: ”Jeg stadfæster min tjeners ord og fuldbyrder mine sendebuds råd.”

 

Det er Guds natur at grundfæste og stadfæste.

 

Det er særdeles tankevækkende, at tænke på Guds skaberværk. Alt er i en skøn harmoni. Himmelhvælvingen med alle dens stjerner og planeter, hvor alt er under kontrol.

 

Også jordens altfavnende dyreliv og planteliv – og ikke at forglemme menneskelivet – hvor det nysgerrige og følsomme blik må undres over alt det skabtes funktion. Alt fra mikrokosmos til makrokosmos besidder hemmeligheder, som kun en almægtig Gud må stå bag. Jo, Gud har grundfæstet sit skaberværk.

 

”Dette siger Herren, himlens skaber, han som er Gud, han som dannede jorden og frembragte den, han som grundfæstede den; han skabte den ikke i tomhed, men dannede den til beboelse.” Es. 45,18. ”Det er mig, der frembragte jorden og skabte menneskene på den. Min hænder har spændt jorden ud, og jeg befaler over hele dens hær.” Es. 45,12.

 

Bedre beskrivelse har vi ikke af jordens og himmelens tilblivelse.

 

Det er den samme Gud, naturens Gud, som også er troens Gud. Som han har grundfæstet alt det skabte, ønsker han også at stadfæste menneskenes liv og virke.

 

I Det gamle Testamente såvel som i Det nye Testamente kan vi følge mennesker, som i deres hjælpeløshed og magtesløshed henvendte sig til Gud og blev hjulpet. Midt i trængslen stadfæstede Gud sine løfter på en forunderlig måde med undere og tegn, for ”Han er den Gud, der gør undere, du viste folkene din styrke”. Sal.77,15

 

Også i dag ønsker Gud at grundfæste, bekræfte og stadfæste bønner fra mennesker i trængsel. Han ønsker at række sin trøst, omsorg, barmhjertighed ud på en sådan måde, at glæden bliver sluppet løs, for som der står skrevet: ”Når han råber til mig, vil jeg svare ham. Jeg er med ham i trængslen, jeg befrier ham og giver ham ære.” Sal.91,15.

 

Det er betegnende, at Jesus i sin afskedstale til disciplene anvender glæden som tema (Johs. 16,21-24.):

 

”Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet; men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel, af glæde over, at et menneske er født til verden.

 

Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer.

 

Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen.”

 

”Se hen til ham og strål af glæde. Jeres åsyn skal ikke beskæmmes.” Dette herlige udsagn fra Salme 34,6 kan passende være afslutningen på denne andagt.

 

Vi må se hen til Jesus og fyldes af glæde over hans frelsergerning og hans virke nu fra Faderens højre hånd, hvor han går i forbøn for os.

 

Vi må være forvisset om, at vi i vores overgivelse og hengivelse til ham ikke skal blive gjort til skamme. Han vil stadfæste løfter også i vores liv.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Du er her

Lovsang fra Impact Church i Roskilde



 

 
   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



November 2017. Vælg dato:





Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






Jul Jule website

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002