FORSIDEN
NOVEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
2. november


Det kan ikke lade sig gøre


 

Luk. 11,7: ”Og han så svarer derindefra: spar mig for det besvær! døren er allerede låst, og mine børn og jeg selv er gået i seng. Jeg kan ikke stå op og give dig noget.”

 

En dag stod jeg i en forretning for at aflevere nogle duge, som skulle renses og rulles til en bestemt anledning. ”Det kan ikke lade sig gøre!” sagde ekspedienten venligt - men bestemt, og der stod jeg med det forkerte udtryk i ansigtet, fordi jeg havde forventet et positivt svar. ”Vi indleverer altid om mandagen (den dag var det tirsdag), og så er det først klar til næste mandag”, fortsatte han med en opgivende holdning. Men pludselig ændrede han taktik. Det var nok, fordi han stod over for sin tidligere lærer, så han ville da forsøge at ringe til renseriet.

 

”Er det Conny?” blev der sagt i telefonen. ”Det er Casper! Du - jeg står her med en kunde, der gerne skulle have nogle duge færdigrenset til på fredag. Kan du klare det?” Efter en kort pause lyste min tidligere elev op og svarede i telefonen: ”Tak, skal du have, det klarer du så!” Og optimismen forplantede sig hurtigt videre til mig, der stod med plasticposen og de snavsede duge. Med et smil pegede han med tommelfingeren hen imod mig - for at understrege, at nu var den i vinkel, og glad sagde jeg farvel, idet jeg sagde: ”Så var det godt, at du var min tidligere elev.”

 

Episoden gav mig faktisk lidt at tænke over. Det er jo ikke spor morsomt at få svaret: ”Det kan ikke lade sig gøre”, når man nu var kørt til byen og gerne skulle have nogle duge renset til en vigtig begivenhed. Men det hjælper nogle gange at kende nogle, der kender nogle andre, så kan sagen hurtigt blive ekspederet som i dette tilfælde.

 

I bibelverset til Dagens Ord, som er taget fra lignelsen om vennen, der bad om brød, har vi samme fastlåste situation. Der skal skaffes brød, fordi en mand pludselig har fået gæster. Der bliver banket på en vens dør i håb om, at der vil dukke noget brød op, men vennen er gået i sin seng med sin familie og gider ikke stå op. ”Det kan med andre ord ikke lade sig gøre”. Men så kommer Jesus med pointen:

 

”Jeg siger jer: Selv om han ikke står op og giver ham noget for venskabs skyld, vil han dog på grund af hans påtrængenhed rejse sig og give ham, hvad han har brug for.” Og så er det Jesus konkluderer: ”Bed så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for.”

 

Ja, en herlig lignelse med en herlig konklusion. Derfor skal vi ikke lade os slå ud af en hindring, der kan betyde, at vi må opgive det, Gud har lagt ned i vore hjerter. Vi kan også møde mennesker, der hovedrystende siger, at det ikke kan lade sig gøre, men så må vi henholde os til Jesus undervisning i Luk. kap. 11, hvor Jesus skærer det ud i pap for os, at i Guds rige kan alt lade sig gøre.

 

Så hold ud du stjernepilgrim til Guds hellige Stad. Lad dig ikke slå ud af den første negative melding, men mind Gud om hans egne løfter, så vil han gribe ind, når lejlighed byder sig. Jesus er jo taget ind i selve himmelen for nu at træde frem for Guds ansigt til bedste for os. (Hebr.9,24).



All about Jesus

Musikvideo fra Impact Church i Roskilde. Med et dejligt vidnesbyrd som indledning


 

 

 

......
.......
.........
 

 
   

Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk







Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002