FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
19. august

Mærk jer dette


 

Mark. 11,23: ”Mærk jer dette: ’Alt, hvad I beder og bønfalder om - tro at I har fået det, så skal i få det.’ ”

 

Det er Jesus, som fremkommer med dette herlige løfte. Det kan godt føles noget provokerende og sige ”ALT, hvad I beder om - tro at I har fået det, så skal I få det.”

 

Det lyder så enkelt, men det kan næsten tage modet fra den, som satser på troen uden at opleve en bekræftelse. Alligevel må vi sætte fokus på løftet, for det er ikke sagt af hvem som helst.

 

Vi må lige standse op og se på, hvem der siger det. Det er Jesus, Guds søn, som aldrig sagde noget uovervejet. Jesus er kun kærlighed, der er ikke noget i ham, som ikke er kærlighed. Han kan ikke være andet end kærlighed.

 

I almindelige mennesker findes der altid en margen, som ikke er kærlighed, men Jesus har ikke denne margen. Han er kun kærlighed. Derfor kan han også fuldt og helt altid hjælpe det menneske, som står i problemer til halsen. Så lad os satse på troen.

 

Vi må også vide, at Jesus er retfærdig, og at retfærdighed altid indebærer, at man holder sine løfter. Pilatus’ hustru regnede ham for retfærdig. Hun siger et sted: ”Hold dig fra denne retfærdige mand; for jeg har i nat lidt meget i en drøm for hans skyld”. Gud regner ham for retfærdig.

 

Jo, Jesus var hellig og retfærdig. Han var Guds lynafleder. Det vil sige, at al straf, dom, skyld og synd blev væltet ned over ham, og det betyder igen, at Gud dermed afledte straffen fra os, så vi fandt nåde for hans øjne. Derfor kan vi regne med den treenige Guds trofasthed.

 

Jesus mener, hvad han siger. Han understreger sit budskab med ordene ”Mærk jer dette”. Læg nu mærke til, hvad jeg siger. Husk det, og tag det frem, når nøden banker på jeres dør.

 

Jesus har forinden sit mægtige løfte sagt (Vers 23), at vi har lov til at tale til vore bjerge: Flyt dig, og det skal flytte sig. En bekendelse flytter altid noget i Guds verden. Det er den tro, Jesus anviser og underviser os om med sit store løfte. Så vil vi da tro på, at Gud kan flytte vore bjerge.

 

Bøn: Herre, løft mit bjerg

Herre, du kender mit bjerg,

som er i mine tanker netop nu.

Du har sagt det så enkelt og udfordrende:

”Sandelig, siger jeg jer,

den, som siger til dette bjerg,

løft dig op og kast di i havet,

og som ikke tvivler i sit hjerte,

men tror, at det han siger, vil ske,

for ham sker det.”

Herre, du vidste, hvad du sagde,

og du mente, hvad du sagde.

Du var ikke spor overgearet,

men blot overgivet til din far,

som gav dig alle ordene.

Herre, jeg tror på dit løfte.

Så byder jeg mit bjerg

om at løfte sig op og kaste sig i havet.

Tak, Herre, at det allerede er sket,

Du er jo garanti for løftet.

Tak, at bjerget aldrig skal

vende tilbage fra havets dyb.

                                        Amen


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Who Am I

Worship med Casting Crowns









Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.



 



 

Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002