FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
19. december

Du hører fra mig!


 

Jer. 29,12: ”Kalder I på mig, vil jeg svare jer; beder I til mig, vil jeg høre jer.”

 

Ovennævnte bibelvers er hentet fra Jeremias' hilsen til det jødiske folk i landflygtighed. I hilsenen siges det yderligere, at Gud vil forbarme sig over folket, når der er gået 70 år. Så vil han føre dem tilbage til Jerusalem, ”for jeg ved hvilke tanker jeg har om jer, tanker om fred og ikke om ulykke, at jeg må give jer fremtid og håb.”

 

Jøderne længtes hjem, vi har bl. a., udtrykket ”ved Babylons floder, der sad vi og græd”, jo, tiden føltes lang og løftet  - ville det overhovedet blive opfyldt. Men Gud havde jo givet et løfte, og hans egenskab er at våge over sit ord for at opfylde det.

 

Og en dag handlede Gud. Han brugte et verdsligt menneske som sit redskab til at føre jøderne hjem. Gud vakte Kyros' ånd for at sætte skub i tingene. Kong Kyros fandt tiden inde til at sende jøderne hjem og er ikke selv klar over, at han er med til at opfylde Guds løfte.

 

Gud svigtede ikke sit løfte (Jer.29,11-14), selv om der skulle gå 70 år:

 

”For jeg ved hvilke tanker jeg tænker om jer, lyder det fra Herren, tanker om fred og ikke om ulykke, at jeg må give jer fremtid og håb. Kalder I på mig, vil jeg svare jer, beder I til mig, vil jeg høre jer, leder I efter mig, skal I finde mig; såfremt I søger mig af hele jeres hjerte, vil jeg lade mig finde af jer, lyder det fra Herren, og vende jeres skæbne…og føre jer tilbage til det sted, fra hvilket, jeg førte jer bort.”

 

Åh, hvor er dette løfte dog godt - og baggrunden for løftet lærerigt – også i dag.

 

For nogen tid tilbage havde jeg besøg af en god pensioneret ven, som gerne ville hjælpe med at lave en ny dør til vores udstillingshus, daværende "Galleri Udsigten", idet den gamle dør var ødelagt af indtrængende regnvand.

 

Manden tog mål af døren og stillede mig en ny dør i udsigt. Det sidste han sagde til mig, husker jeg så tydeligt: ”DU HØRER FRA MIG!” Jeg var glad for disse ord, for de fortalte mig, at han på et eller andet tidspunkt ville dukke op med den nye dør.

 

Men så skete der det, som så tit sker, at tiden gik. Ugerne gik, månederne gik og jeg hørte ikke fra manden. Tankerne fór igennem mit hoved og gik til sidst i selvsving. Efterhånden veg hans ord tilbage i mit sind og nye tanker om glemsel og andet dukkede op. Jeg kontaktede en tømrer og sagde, at han godt måtte kigge efter en dør, for det var ikke sikkert, at min ven havde husket mig, nærmest glemt mig.

 

Men så ringede min ven og sagde, at nu havde han døren klar. Skamfuld måtte jeg gå min tankerække igennem og sige til mig selv: ”Jamen han havde jo også sagt: ”DU HØRER FRA MIG!” Episoden blev en lektie for mig om, at stole på et ord og ikke begynde med bekymringer og andet uvæsen. Døren kom på plads og det var det fineste håndværk, man kan forestille sig.

 

Tvivl aldrig på et ord fra en ven – og da slet ikke, når det kommer fra vennen Jesus, der med sine mange løfter mener: DU HØRER FRA MIG! Vi skal blot vente tålmodigt i TRO.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk

God will take care of you

David phelps







Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002