FORSIDEN
JANUAR MÅNED
DECEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
TILMELD / AFMELD
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
19. november


Stil dig ved siden af Frelseren og lyt


 

Mark. 15,5: ”Men Jesus tav, og Pilatus undrede sig.”

 

Der er mange scener i Bibelen, som godt kan blive levende for det indre blik. Én af de scener, som jeg holder meget af og må vende tilbage til igen og igen, er scenen hos Pilatus langfredag morgen.

 

Situationen er den, at Jesus har tilbragt natten i et fangehul og nu står foran alle sine anklagere, lige fra ypperstepræster til farisæere og skriftkloge. Alle er de stået tidligt op, for nu skal sagen med Jesus for alvor afgøres. De tåler ikke yderligere udskydelse. Nu skal det være.

 

De binder Jesus og fører ham til Pontius Pilatus, som skal afgøre sagen. I landshøvdingens palads fortsætter de anklager, som Jesus kendte alt for godt i forvejen. Anklagerne vælter ned over ham som bølger, men Jesus står fast. Han ved, hvad der venter ham og har alt under kontrol.

 

Pilatus fatter ikke, at Jesus uanfægtet kan stå og tage imod så mange anklager, så han vil komme ham til undsætning og siger: ”Hører du ikke alle de anklager mod dig, hvorfor svarer du ikke?” Men så står der så fint hos Markus: ”Jesus tav, og Pilatus undrede sig” og med disse ord er vi inde ved sagens kerne.

 

Hverken anklagerne eller Pilatus får svar fra Jesus, men det kan du og jeg få, hvis vi med troens blik stiller os tæt ind til Jesus, så får vi hele hemmeligheden at vide, for som der står hos Daniel: Gud åbenbarer hemmeligheder.

 

Og med troens blik åbenbares hele hemmeligheden for os. Den hemmelighed, som kan give overskud til at stride troens gode strid.

 

Jesus siger ingenting. Nej, for alt det, der skal siges er blevet sagt aftenen før i Getsemane have. Her mangler Jesus ikke ord, for her står hele verdens frelse på spil. Jesus får sagt til sin himmelske far: ”Ikke min vilje, men din.” Og det er med den overbevisning han står foran anklagerne og Pontius Pilatus.

 

Med troens blik ser man Guds søn og verdens Frelser stå i dit og mit sted, og derfor behøver han ikke at forsvare sig. Han havde jo overgivet det hele til sin far. Jesus, der var rig, blev fattig, for at vi ved hans fattigdom skulle blive rige på alt. Det er denne rigdom, som må fylde os, når vi kommer i en anklagende situation. Da må Jesu fred og hans måde at tackle anklagerne på inspirere os. 

 

Vi må stille os ved Jesu side og følge ham lige fra morgen til eftermiddag, hvor alt bliver mørkt, og hvor han til sidst siger: Det er fuldbragt. Ikke blot min dom og din dom bliver effektueret, nej, hele verdens dom bliver lagt på ham. Derfor kan han i dag række sine naglemærkede hænder mod os, mens han siger: Læg mærke til mærkerne. Det er den dom, hvormed jeg blev mødt med. Du er fri, for jeg modtog hele verdens dom – også din.

 

Se, det er det, vi må lytte os til i Jesu nærhed. Han er vor retfærdighed, han er vor fred, han er vor stedfortræder. Han er vor advokat, som har underskrevet det anklagende skyldbrev med sit eget blod.

 

Bøn:

Herre, tak fordi vi i din nærhed får lov til

at se ind i Gudsrigets hemmeligheder.

Tak, at du ikke bryder det knækkede rør

og ikke slukker den rygende tande.

men fører retten til sejr.

Det gælder alt det, som er vor nød netop nu.

                                                  Amen


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Jesus, jeg har brug for dig

Lovsangen er skrevet og synges af Arvid Asmussen




   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



November 2015. Vælg dato

Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
45 
 
 
 
 
 
 
46 
47 
48 
48 
49 
 
 
 
 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






Jul Jule website

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002