Fortælling med udgangspunkt i et besøg i middelaldercentret på Lolland
1. Pet. 2,23: ”Han svarede ikke med skældsord, da han blev skældt ud, under sine lidelser truede han ikke, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt.”
To riddere skulle med en ridderturnering have afgjort en strid om en kvindes gunst. Ridder Hildebrand voksede op på et slot nær grænsen til et fyrsteområde, som tilhørte ridder Bruno, der havde bejlet til en adelsfrøken, der boede syd for begge fyrstedømmer. Han havde i mange år villet stabilisere sit område og mente, at nu var tiden inde til at sørge for slægtens beståen.
Han havde kun set adelsfrøkenen ved andre ridderturneringer og ved at udvise sin tapperhed mente han, at hun havde fået et godt øje til ham, men deri tog han fejl, for hun havde imidlertid lært en anden ridder at kende, som med sin uhøjtidelige holdning havde vundet hendes hjerte.
Det gik nu op for ridder Bruno, at udsigterne til et bryllup var meget usikre, men han kunne jo som skik var udfordre den anden ridder. Han gjorde det - tilmed med hadefulde bandeord. Ridder Hildebrand modtog udfordringen og kunne ikke nægte at møde op, for det ville svække hans fine omdømme langt ud over hans område.
Dagen oprandt. En kold brise lagde sig hen over turneringspladsen. Folk havde for længst samlet sig ved borde og bænke, for en ridderturnering var samtidig en folkefest. Ridderne var godt beskyttet af en kraftig rustning med hjelm. De hilste på hinanden under jubel fra et veloplagt publikum.
Turneringen gik i gang. Med et ryk i seletøjet satte hestene i løb mod hinanden på hver sin side af et rækværk. Lanserne blev sænket og der lød et brag, da lansespidsen ramte skjoldene. Begge riddere sad fortsat solidt i sadlen. Endnu et sammenstød blev forberedt. Og her gik det helt galt for ridder Bruno, der blev stødt af hesten og faldt så uheldigt, at han brækkede en arm.
Hurtigt blev han lagt på en primitiv båre og anbragt på en vogn, der skulle køre ham til det nærmeste kloster, hvor læger ville tage over. Ridder Hildebrand havde vundet turneringen og dermed adelsfrøkenens gunst. For at fejre sejren gik han ind i et kapel i nærheden. Han sad og betragtede tre billeder, som hang på væggen og blev oplyst af aftensolen.
Det første billede forestillede Frelseren i den kappe, han til spot var iført, da han stod foran Pilatus. Under billedet stod: ”Han skældte ikke, da han blev udskældt.”
Det andet billede forestillede hudflettelsen med underskriften: ”Han truede ikke, da han led.”
Og det tredje billede viste korsfæstelsen. Under det billede stod: ”Far, tilgiv dem.”
Ordene bevægede Hildebrands sind. Han ville tilgive sin udfordrer. Han syntes ikke, at han kunne ride videre uden at have besøgt ridder Bruno og spurgt til han tilstand.
Han red mod klosteret, og da han trådte nærmere fik han en varm modtagelse af en klosterbroder med ordene ”Guds fred”. Han forklarede sit ærinde og fik lov til at besøge den kvæstede ridder Bruno, som spærrede øjne op, da han så sin konkurrent.
”Ja,” udbrød Hildebrand, ”du udfordrede mig og heldigvis mistede ingen af os livet. Nu er det mig, der udfordrer dig. Jeg tilgiver dig alt og håber, at du hurtigt igen kommer på benene.”
Ridder Bruno blev helt stum, men fik alligevel fremstammet: ”Guds fred, ridder Hildebrand. Ja, den hilsen har jeg lært her på klosteret. Jeg ser, at turneringen har fået det rigtige udfald. Selvfølgelig skal du have din adelsfrøken, som du mere er forbundet med end jeg med hende.
De tog afsked med hinanden og et par måneder senere var der bryllup på slottet.
Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.
Støt gerne
Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”
Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.
Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.
Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet.
Støt
Dagens Ord
Andagt
Internetmission
Vi
modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.
til toppen af denne side
Danske Bank
