FORSIDEN
OKTOBER MÅNED
SEPTEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
TILMELD / AFMELD
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
17. juni 2015


Himlen er næste stop


 

Markus 10, 14-15: Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det

 

I dag er vi på gaden med en ny lovsang på YouTube "Himlen er næste stop". Webmaster Claes har komponeret, skrevet sangtekst og produceret lovsangen, der er rigtig god til alle med et ungdommeligt sind. Musikvideoen er en lyrikversion. Sangteksten vises sammen med billeder fra Claes' private fotoarkiv.

 

Lovsangen yder en bibelsk korrekt - og god historie - på en nutidig og ungdommelig måde. Sammen med de visuelle indtryk, skal mange af jer nok få smilebåndet i brug. Kom i godt humør. Kig og lyt til Claes' finurlige sangtekst - og bemærk hvordan der leges med ordene, i de 3 minutter som lovsangen varer.

 

Vi har mange visioner for vores mission på internettet. Vi vil så gerne bringe diverse gratis materialer til brug for undervisning i såvel fri- som folkeskolerne. Clipart, eventyr og nye nutidige børnelovsange. Eventyr Online hjemmesiden trænger gevaldigt til at blive opdateret. På lovsangsfronten vil vi fortsat gerne yde en stor indsats. Vi har mange idéer med diverse spændende tiltag.

 

Valget er dit! Støt os økonomisk, så vi fortsat kan yde et højt aktivitetsniveau. Tid er som bekendt penge - og allerede i år har vi investeret mere end 7-800 timer i internetmissionen. Dagens Ord Andagt hjemmesiden der startede 1. januar er f.eks. i dag oppe på 500 websider, hvoraf mere end 200 af siderne er med worship lovsang. (Og her ud over bliver den gamle hjemmeside stadig vedligeholdt)

 

Overfør gerne et beløb. Skriv evt. som reference, hvad du helst vil støtte. Andagt, lovsang eller undervisningsmateriale. Danske Bank - Reg. nr. 1551 -  kontonr. 606 2679



Valgdagen - træf dit valg


 

Josua 24,15: ”Så vælg i dag hvem I vil tjene.”

 

Der er appel i Josuas ord. Josua er nået til vejs ende med sit spændende liv og ønsker nu, at hans folk må vælge det rigtige. Han ved om nogen, at livet består af mange alvorlige valg. Det var jo Josua, der vovede at omringe Jeriko og blæse alarm, som Gud havde forordnet det - og oplevede at Jeriko faldt.

 

I morgen den 18. juni står den danske befolkning over for et alvorligt valg. Hvem vil vi gerne tjene? En regering, der fik sat sit fodaftryk på en mærkværdig lov, der blev listet ind over kirkens dørtærskel den 15. juni 2012.

 

Mange af os husker nok tydeligt, hvordan daværende justitsminister Karen Hækkerup kynisk fik sine holdninger trumfet igennem. En af modstanderne, Christian Langballe, blev nærmest kylet ud af ringhjørnet. Et flertal var i hus og loven om vielse af homoseksuelle og lesbiske i kirken var hjemme. Vel, ingen politiker havde mandat til at gennemføre den lov, men alligevel blev den effektueret - godt hjulpet til af lobbyister fra forskellige interessergrupper.

 

I øvrigt fjernede regeringen også støtte til kristne medier - og dermed skred kulturen endnu engang.

 

En dag ringede en god ven og sagde: ”Så længe vi sidder med hænderne i skødet, blåstempler vi det, som regeringen har gang i med hensyn til de homoseksuelle vielser. Vores kultur er i skred.”  

 

Når Gud kunne vælte Jerikos mure, så kan han også vælte det murerarbejde, som fuldførtes en junidag i 2012 på Valdemarsdagen (det danske flags dag). 

 

Vel, valgdagen i morgen den 18. er vigtig.

Vi må hver især tænke os grundigt om og gerne finde en kandidat, som har en kristen baggrund.

 

Vigtigt er det også at bede for valget. Bed Gud om, at der må blive valgt flest mulig politikere med en kristen grundholdning – og, at der må blive renset grundigt ud blandt de antikristne politikere.

 

Bøn kan flytte bjerge og smadre mure. Det ved vi ud fra Bibelens blade. Josua bad om, at Guds muligheder måtte virkeliggøres – og han blev ikke gjort til skamme.

 

Sagt om Bøn:

- Bed, så skal der gives jer.

- En retfærdigs bøn har en mægtig virkende kraft.

- Når vi beder, så arbejder Gud.

- Jeg frygter mere John Knox’s bønner end en hær på 10.000 soldater.

- Den, som beder, rører ved den hånd, som styrer universet.

- To svage bedende hænder kan bevæge den hånd, som beværer jorden.

- Alt, hvad I beder om i jeres bøn, det skal I få, hvis I tror.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Himlen er næste stop

Opmuntrende nutidig lovsang til alle med et ungdommeligt sind.
Sang om at ta' med på turen til Himmelen. Der er fribillet til Himlens havn.
Webmaster for Dagens Ord Andagt hjemmesiden har komponeret og produceret denne lovsang.

 



 

 
   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



Juni 2015. Vælg dato:

Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
23 
24 
25 
26 
27 
 
 
 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






Jul Jule website

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002