Es. 41,1-3: ”Trøst, ja trøst mit folk, så siger eders Gud, tal Jerusalem kærligt til og råb kun til det, at nu er dets strid til ende, dets skyld betalt. I ørkenen råber en røst: ”Ban Herrens vej, jævn i det øde land en højvej for vor Gud!”
Med disse ord indleder Georg Friedrich Händel sit unikke juleoratorium ”Messias”. Händel formår virkelig at tolke ordene på mesterlig vis. Med trøstende, langsomme og inderlige violintoner formår komponisten at løfte teksten op, så man klart fornemmer Esajas’ budskab. Der er også lidt smerte i musikken, men det fremgår jo også af teksten.
Endnu engang fik jeg lov til at opleve Händels mesterværk – og denne gang under de allerbedste forhold: DR’ koncerthus. Jo, det er en smuk bygning Mc-Kinney Møller har skænket det danske folk. Via metroen er der nemt at komme dertil.
Mine forventninger til koncerten under disse gunstige forhold var selvfølgelig store, og alt blev til fulde indfriet.
Konceptet er lige efter min smag. Masser af budskaber, som bliver understøttet af iørefaldende musik, dirigeret af en dygtig dirigent, Olaf Boman. Vel, jeg sad næsten på første række og nød de fire solister, kor og ikke mindst musikudøverne. Koncerten fik en ekstra dimension på grund af koncertsalens indretning, hvor alt er taget i betragtning for at få den bedste lyd frem.
Mange af temaerne i oratoriet er velkendte. Vi har det herlige Halleluja og afslutningen med det stærkt betonende Amen. Men derudover er temaer, som på grund af musikken sætter sig på indersiden af hjertekammeret.
Esajas’ juleevangelium i 9,6 er et af mine favoritnumre, her vælter tonerne ind over hinanden og man fornemmer tydeligt glæden ved, at Jesus kom til verden:
til toppen af denne side
