Den altertavle, som i dag ses i Odense Domkirke, er et af vore fineste middelalderlige kunstværker. Altertavlen er et bestillingsarbejde af en meget from dronning, Dronning Christine, som var Kong Hans’s hustru.
Dronning Christine nærede en stor beundring for franciskanerne, opkaldt efter den Hellige Frans. For hende var det lidt af et kald at indrette franciskanernes gravkapel med en altertavle, som først senere blev anbragt i Odense Domkirke.
Dronning Christine engagerede den lybske håndværksmester Claus Berg, som fik sit værksted i Odense. Hendes vision var at lade billedskæreren fortælle Jesu lidelseshistorie, men utvivlsomt også for at sikre sit eftermæle. I altertavlens fodstykke ser man kongefamilien knæle ved Kristus.
Dronningen fulgte arbejdet med udfærdigelsen, men for at sikre færdiggørelsen havde hun lagt en stor sum penge til side. Det var nu også godt nok, fordi hun døde inden færdiggørelsen.
Grunden til, at altertavlen er så imponerende, er, at den største del af altertavlen er forgyldt med 23 karats guldplade, som er overført på træet og derefter poleret. Det var en dyr metode, men her var det bedste ikke for godt, og det har fået de mange hellige personer til at stråle med en næsten overjordisk glans.
Altertavlen er noget af det smukkeste kunst, som er leveret herhjemme over Jesu lidelse, død og opstandelse. Det er da også det, som fanger ens opmærksomhed, når man står og betragter tavlen.
Ved Jesu kors har kunstneren anbragt den Hellige Frans, men det har nu nok også været i samråd med dronningen, som beundrede franciskanernes fromhedsliv.
”Se, hvilket menneske” kan man godt sætte som overskrift over altertavlen. Og det kan godt give stof til eftertanke. Jesus blev korsfæstet som æresløs, og det er smerteligt, men heldigvis blev han oprejst med ære og værdighed – os til frelse.
til toppen af denne side
