FORSIDEN
APRIL MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
16. marts 2017



Gud er på tronen endnu


 

Sal. 9,5: ”Du hævdede min ret og min sag, du sad på tronen som retfærdsdommer.”

 

Det er et herligt ord, vi her har fra Davids hånd. Han er fuld af fortrøstning til Gud, som troner i himlen som den retfærdige dommer. Gud vil sørge for, at retfærdigheden sker fyldest, for han elsker ret og hader uret, ja, han er rettens Gud som det står i Es. 30,18:

 

”Derfor længes Herren efter at vise jer nåde, derfor står han op for at forbarme sig over jer, for rettens Gud er herren; salige er alle, der længes efter ham”.

 

For år tilbage (2005) drømte jeg tydeligt en interessant sætning: ”Vær et pendul, der svinger fra løfte til løfte.” Jeg synes ordene siger meget. Mens jeg skriver dette lytter jeg til mit barndoms stueur, hvor den hyggelige tikken og pendulets svingen frem og tilbage, sætter drømmen i stærkt relief.

 

Jo, vi må være meget afhængige af Guds løfter, for netop dér har Gud efterladt sin vilje. Vi tager lige nogle stykker og lader dem fæstne sig i vort sind:

 

1) Er Gud for os, hvem kan så være imod os. Rom. 8,31

2) Frygt ikke. Hold blot stand, så skal I se Herrens frelse. 2. Mos. 14,13

3) Herren skal stride for jer, men I skal tie. 2. Mos. 14,14

4) Herren selv vil gå foran dig, han vil være med dig og ikke slippe eller forlade dig; frygt derfor ikke og vær ikke bange! 5. Mos. 31,5

5) Han fører retten til sejr. Es. 42,3

6) Vær frimodig og stærk; vær ikke bange og bliv ikke forfærdet; for Herren din Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for. Jos. 1,9

7) Alt det, som er født af Gud, sejrer over verden; og dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro. 1. Johs. 5,4

 

Jo, Gud er på tronen endnu og han kommer sine i hu. Sådan står der i en sang. Og det må vi huske og holde fast i, om så alle andre systemer siger det modsatte.

 

Har du rejsen begyndt til Guds himmel

og mod den vendt dit sind og din sans?

Har Guds ånd i dit hjerte sin bolig?

Er din sang: Gud ske tak, jeg er hans?

Ser du dem, som begynder på vejen,

men gav op – bli´r du selv en af dem?

O, se opad, se frem mod det himmelske hjem!

Gud er på tronen endnu.

 

Kor: Gud er på tronen endnu,

og han kommer sine i hu.

I prøvelsens stunder,

o, tænk hvilket under,

da aldrig alene er du.

Gud er på tronen endnu,

og han kommer sine i hu .

Hør hans løfte til mig:

Jeg kan ej glemme dig.

Gud er på tronen endnu.

 

Kære sjæl, er du træt og bekymret,

er din dag fuld af sorger og savn?

Blev af venner du skuffet og svigtet?

Var du selv til lidt glæde og gavn?

Gå i bøn til din himmelske Fader,

trygt til ham kan du alting betro,

han kan give dig ro – han i hjertet vil bo.

Kor: Gud er på tronen endnu ...

 

Om du lever i slot eller hytte,

om du mest kender gråd eller sang,

der vil komme en dag, du skal bytte

tiden her med en evighed lang.

Lad din frelser i tide dig finde,

han, som har alle syndere kær

også da er han nær,

når mod himlen det bær’!

Gud er på tronen endnu…..

Bed meget gerne om, at retfærdigheden må ske fyldest i dag torsdag den 16. marts 2017 i højesteret.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Worship Lovsang


Stand Strong




 


 

 
   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



Marts 2017. Vælg dato:

Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
 
 
10 
11 
12 
13 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002