FORSIDEN
JANUAR MÅNED
DECEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
TILMELD / AFMELD
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
16. februar 2017



Millionær missionær


 

1. Kor. 1,5: “I ham er I blevet rige på alt”

Jeg har læst om en dame, der i tre år var millionær uden at vide det. Hun vandt pengene på en præmieobligation - og først lige inden afhentningsfristen udløb, dukkede hun op i Nationalbanken og indkasserede sin gevinst. Var hun ikke dukket op, ja, da var pengene endt i statskassen. Den heldige vinder blev først opmærksom på sin gevinst, da ejermanden blev efterlyst i dagspressen.

Se, det er da en historie. Millionær uden at vide det. I tre år kunne hun have kaldt sig millionær, men hun vidste det ikke. Jeg synes det er et godt billede på menneskelivet, hvor en anden rigdom ligger og venter på at blive afhentet. Det er den rigdom Paulus omtaler i 1. Kor. 1,5: “I ham er I blevet rige på alt”. 

Ved troen på Jesus får vi al den åndelige rigdom, vi behøver. Paulus skriver et andet sted: “I kender jo vor Herres Jesu Kristi nåde, at han for Jeres skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans fattigdom skulle blive rige.” Så er der grund til at sige “Halleluja”.

En mand spurgte engang nogle søndagsskoleelever om de kendte navnet på de mennesker, der drog til udlandet for at fortælle om Jesus. En elev mente at have svaret og sagde: “Millionærer”. Eleven havde forvekslet to navne, men millionærer var nu ikke en dårligt navn for missionærer, for rigdommen i Jesus er jo ufattelig.

I ham er vi blevet rige på kærlighed, fred, tilgivelse, glæde og det evige liv. Ja, på alt. Noget af det, som bobler i mig, er forsoningsglæde. Det er værd at meditere over, at Jesus gik smertens og lydighedens vej for at frelse os.  Igen og igen var det hans store tanke at frelse os fra evig fortabelse, og han gik ikke af vejen for nogen smerte, heller ikke den største, at dø på et kors.

Kære læser! Stands op ved Jesus. Se godt på korset. Bliv ved med at kigge på hans lidelse og død, så forsoningsværket sænker sig ned i dit hjerte. Hør ham sige: “Det er fuldbragt”. Da vil du opdage, at du er millionær, rig på alt.

Sæt mig, så jeg ser dig, Jesus,
døende for mig,
for at jeg retfærdig, salig
skal tilhøre dig!

Sæt mig, så jeg ser dig, Jesus,
nu i denne stund!
Ånd på mig og lad mig se dig
som min frelsesgrund!

                                     Jonas Pettersen

Lad os alle huske vores "millionær status" når livet spiller os et pus, når tingene er vanskelige og vi møder modstand. Det er alene i Jesus, vi kan få den fred og ro, vi behøver for at stride troens gode strid. Det er Jesus-troen vi skal have fat i, for den kan give os trosmod og trosglæde - og så får den os til at se bort fra os selv - og hen på ham, som er den strålende morgenstjerne og den opadgående sol. Han er lyset, der kan skinne i vort mørke.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Worship Lovsang


Write your story

med og af Francesca Battistelli




 


 

 
   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



Februar 2017. Vælg dato:

Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
 
 
 
 
 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






Jul Jule website

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002