FORSIDEN
OKTOBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
14. august


Guds ord i stor målestok


 

Kol.3,16: ”Lad Kristi ord i rigt mål bo hos jer.”

 

En dag havde jeg en præst i telefonen, som skulle bestille nogle bøger. I løbet af samtalen talte vi om Guds rige løfter, som vi må støtte os til i hverdagen. Pludselig udbrød præsten: ”Har du et ord til mig i dag?” Ja, så gælder det jo om at have et ord parat for ikke at skuffe spørgeren. Men hurtigt kom der et ord frem af erindringen: ”Alt formår jeg i ham, som gør mig stærk!” Og præsten blev virkelig glad, det var som om ordet faldt på rette sted.


Der blev talt videre om Gudsordet og jeg kunne forstå, at præsten delte ud af bøger fra Etnos Forlag. Så er det, at præsten kommer med et pudsigt udtryk, men alligevel tankevækkende: ”Ja, man burde tapetsere sit hus med Guds løfter, så kunne man, når man sad i sin stol eller lå på sofaen, blive indfanget af dem og blive fyldt med dem i sine tanker, og så kunne man bære dem med ud til de mange situationer, man møder i hverdagen, - så var de der for hånden.”

 

Ja, i grunden godt tænkt og godt sagt. Vi fylder vore vægge med så meget intetsigende kunst og har glemt det dyrebareste af alt, Guds løfter.

 

I gamle dage var det almindeligt, at man mellem sine to stuer havde hængt et Guds løfte op på en lille træplade, f.eks. ”På Guds velsignelse beror alt” eller ”Gud er trofast”. Her kunne beboer og gæster så igen og igen indfanges af Guds mening, når bekymringerne dukkede op.

 

Min nu afdøde onkel har fortalt, at det var ret almindeligt på hans egn, at man skulle have et ”Sprok” med som afskedshilsen, når man havde været på besøg i et hjem, altså et ganske almindeligt besøg. Det var et mannakorn, som lige blev taget op af en æske og læst op. Jo, de forstod, hvor vigtigt det var, at ens tanker blev fyldt med Guds ord. I dag er vi desværre blevet alt for blufærdige over for Guds ord.

 

Paulus har også indset vigtigheden af Guds ords nærvær. Han siger i bibelverset som vi i dag starter Dagens Ord Andagten med: ”Lad Kristi ord i RIGT MÅL bo hos jer”. Mon ikke at Paulus ville have nikket godkendende til tapetseringen, hvis han havde hørt det.

 

Lad os tage Paulus' ord til efterretning og lade Guds ord bo rigeligt iblandt os.

 

Igennem Dagens Ord Andagterne er det vores fornemste opgave. at formidle Guds ord. Udgangspunktet for andagterne er foreningen Etnos Forlag hvorfra der bl.a. kan bestilles andagtsbøger - omend de er af lidt ældre dato, men de er med garanti tidsløse.
 

Det er en uskreven lov:


”Gør plads for Gud, så spirer det!”
"Gør plads for Gud og hans ord, så spirer det."


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Du løfter meg opp

Norsk lovsang med og af Børud Gjengen




August . Vælg dato:

 
 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002