FORSIDEN
JANUAR MÅNED
DECEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
TILMELD / AFMELD
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
14. marts 2017



! ! !

Klik her hen til Dagens Ord Andagt i nyt design.
Websitet tilpasser sig alle skærmstørrelser.
SmartPhones, tablets, bærbare, monitorer og SmartTV.



Troens gennembrudskraft


 

1. Johs. 5,4: Alt det, som er født af Gud, sejrer over verden; og dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro.”

 

TRO         

Fortælling af Gert Grube

 

I Egypten boede en from kvinde, som havde født sit tredje barn, en dejlig dreng. Hun glædede sig til at se, hvordan livet ville forme sig for ham. Var der da overhovedet en fremtid for drengen her?

 

Det hele så usikkert ud, fordi landets nuværende konge var både brutal og hensynsløs. Han havde i mange år udøvet et rædselsherredømme over sine undersåtter. Som mor anede hun de truende skyer i horisonten, men hvad det præcis var, kunne hun ikke rigtig forklare. Fredens dage i dette land syntes at være forbi.

 

Der var atter blevet morgen i det lille hus i Gosens land. De fleste mennesker var allerede i gang med de daglige pligter. Drengens mor skulle også i gang med dagens gøremål. Men pludselig hørte hun galoperende heste ikke langt væk – en afdeling af kongens tro soldater nærmede sig i hast byen.

 

Da de kom nærmere kunne hun på deres ansigtsudtryk se, at noget alvorligt var på færde. Én af soldaterne råbte: ”Alle drengebørn under to år skal udleveres til kongen!”

 

Hendes bange anelser var blevet til virkelighed! Hun var dybt rystet! Skulle hun aflevere det bedste, hun ejede? Til sådan en flok banditter! Ikke tale om.

 

Hun skyndte sig hurtigt tilbage til huset og fandt et godt skjulested til barnet. Hver dag var hun nervøs for, at nogen skulle opdage drengen. Dog – hun havde en fast forankret tro på sin Gud, himlens og jordens skaber!

 

Derfor bad hun: ”Kære Gud, tag dig af dette barn, jeg lægger nu hans liv i dine hænder.” I det samme fik hun en idé. Hun ville lave en kurv af papyrusrør og lade Nilens vande redde barnet. Gud måtte så beskytte ham undervejs, for han tilhørte jo Gud, og så måtte Gud forme drengens liv fremover.

 

Hun ville ikke fortælle om sine planer til nogen; end ikke hendes mand skulle vide det – hvis hun da kunne tie stille - det var dog Gud, hun måtte stole på i denne sag.

 

Målbevidst og fyldt med en indre styrke gik hun i gang med kurven. Hendes mand så godt, at hun var meget optaget af noget, men han tav, for han havde givet hende et vist frirum, som han ikke betrådte. Men dagen kom, hvor nysgerrigheden tog overhånd.

 

”Hvad er du i grunden i gang med at lave?” spurgte han forsigtigt, ”du arbejder så ivrigt, er det noget, der haster?”

”Ja, jeg frygter kongens soldater! Du ved selv, hvad der er ved at ske her i Gosens land. Du må da have opdaget, at nettet er ved at strammes om os. Kongen tåler ikke længere os hebræere. Jeg er i færd med at lave en kurv til vor yngste søn, fordi jeg har fået en tro på, at kurven kan bringe drengen i sikkerhed.

”Hvordan det?” spurgte manden.

”Jeg vil lade Nilens vande føre vor søn i frelsens havn; næsten lige som arken i sin tid frelste Noah og hans familie”, svarede hun endnu mere overbevisende end før.

”Nej, nej, det går slet ikke,” afbrød manden, ”er du ikke klar over risikoen? Et uvejr med kraftig regn kan fylde kurven, og barnets grav vil blive blandt de andre drengebørns – på flodens bund. Kurven kunne også flyde lige ind i hænderne på de egyptiske elitesoldater, der går langs med flodbredden for at kontrollere eventuelle flugtmuligheder. Det må du ikke gøre! Hører du, det er alt for farligt. – Det er faktisk at friste Gud”.

 

Moderen søgte efter et svar, men manden kunne mærke, at hun fulgte en guddommelig overbevisning. Hun bad en kort bøn og svarede så kærligt, men bestemt: ”Gud vil sørge for barnet. Vandet vil ikke blive barnets undergang, men dets redning. For Gud er alle ting muligt…” Det sidste blev sagt, som var det en hilsen fra en helt anden verden.

 

Manden måtte erkende, at hustruen både havde styrke og mod. Hendes tro var klippefast, så han ville ikke modsætte sig denne plan. Han gik derimod hen og omfavnede hende kærligt og sagde, at han lige ville få fat i lidt tjære, så hun i hvert fald kunne tætne kurven godt. Hun var taknemlig, for det var både et bevis på hans kærlighed til hende og samtidig hans fulde accept af hendes beslutning.

 

Ind ad døren kom nu Aron, drengens storebror. Han havde hørt lidt af samtalen, og alvoren stod at læse i hans ansigt.

”Mor,” sagde han, ”kurven er ikke nogen rigtig ark, den kan være utæt, og så vil vandet trænge ind og fylde kurven, så den synker med lillebror. Det ved jeg fra de gange, jeg har lavet små sivbåde nede ved Nilen. Jeg har også hørt, at der er krokodiller i Nilens øvre løb, ikke langt herfra. Nej mor, det må du ikke gøre.”

 

Moderen blev stille, for hvordan skulle hun forklare sin store dreng om Guds forunderlige veje?

 

”Aron”, sagde hun, ”Gud har skabt Nilens vande, derfor kan han også føre kurven til et sikkert sted. Gud har altid en udvej.”

 

Aron blev beroliget. Det var mest moderens tro på Gud, der gjorde det, for det logiske i hendes handling kunne han ikke se.

 

Kurven stod nu helt færdig. Moderen havde tætnet den omhyggeligt med tjære og foret den med bløde klude, og drengen havde fået sin sidste tår mælk. Han blev lagt varsomt ned i kurven, for nu skulle det være. Beslutsomt tog hun kurven med barnet, og gik ned til Nilens bred.

 

Uheldigvis mødte hun nabokonen, som nysgerrigt spurgte: ”Hvad har du gang i”?

 

Jeg vil redde min dreng, for kongen har udstedt en ordre om, at alle jødiske børn skal udryddes. Jeg holder af min dreng, så jeg vil redde ham ved at sende ham af sted i kurven – ud på Nilen.”

 

Knap var sætningen færdig før nabokonen bebrejdende råbte: ”Det er vanvid! Kender du ikke farerne på Nilen. Hvad hedder drengen i øvrigt?”

 

Moderen søgte efter ordene, men det blev nabokonens bemærkning, som formede hendes svar: ”Nej, det er ikke vanvid. Det er tillid! For det, der for fornuften er det glade vanvid, det er for troen den glade tillid. Barnet har ikke fået et navn endnu, men det skal Gud nok sørge for”.

 

Den stålsatte overbevisning fra moderen fik nabokonen til at tie. Der blev en kort pause, hvorefter moderen skyndte sig ned til bredden. Guds forbarmende kærlighed havde fyldt hendes sind, og hun vidste, at hun kun kunne give Gud magt ved at handle på det ord, der lød i hendes sind.

 

Nu stod hun der. Nænsomt anbragte hun kurven med sønnen på vandet og gav den et lille skub, idet hun sukkede til Gud i sin nød. Hun havde handlet ud fra sin smerte og håbede nu på hjælp. Pludselig følte hun, at der var en usynlig hånd, der erstattede hendes og førte kurven videre ud mellem sivene ved Nilens bred.

 

Langsomt bevægede kurven sig ned ad floden. Umiddelbart syntes alt håb ude nu, men så skete miraklet. Drengen blev reddet på forunderlig vis, faktisk af kongens egen datter, som senere endog betalte drengens mor for at passe ham de første år. Så moderens tro blev ikke gjort til skamme. I øvrigt sørgede prinsessen også for at navngive barnet: Moses.

 

Mange år gik hen. Drengen voksede op på kongens palads, men måtte på et tidspunkt flygte langt ud i ørkenen.

 

En dag stod drengen fra Gosens land som en ældre mand ved Det røde hav. Han havde ført det jødiske folk ud af trældom i Egypten og kunne pludselig ikke komme videre. Bag ham var den egyptiske krigsmaskine og foran ham det mægtige hav. Var nu alt håb ude? Vandet ville blive hans og folkets endeligt!

 

Men i det samme huskede manden, hvad Aron havde fortalt ham om deres mors tro ved Nilens bred. En tro, som blev forvandlet til stor glæde. Vandet havde reddet hans eget liv. Nu afhang både hans og hebræernes frelse igen af vand. Kunne dette mægtige hav blive hans frelse, ja, hvorfor ikke? For Gud er alle ting mulige.

 

Han så ud over det store hav. Nej, det var vanvid. Men troens uforklarlige vished fyldte ham med tillid, og han blev overbevist om vandets muligheder.

 

”Løft din stav”, lød en stemme pludselig i hans sind, ”ræk den ud over havet, så vil vandene skilles.” Han vovede det og handlede i tro. Det mest vanvittige og latterlige, der kunne gøres i en sådan situation. Nej, det var ikke vanvid, det var tillid! Han adlød, og gav dermed Gud magt over situationen.

 

Pludselig skilte en kraftig storm vandmasserne, og manden drog med sit følge tørskoet over havets bund, mens soldaterne druknede, da vandet kom tilbage og overskyllede dem.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Worship Lovsang


By Faith




 


 

 
   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



Marts 2017. Vælg dato:

Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
 
 
10 
11 
12 
13 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






Jul Jule website

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002