FORSIDEN
JUNI MÅNED
MAJ MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
TILMELD / AFMELD
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
13. maj 2017



Tag ved lære af Josef


 

1. Mos. 50,21: ”Og han trøstede dem og talte kærligt til dem.”

 

Josef er en spændende skikkelse at standse op ved. Går man tæt på hans livsløb, opdager man, at der er stærke paralleller til Jesus. Der er brødrene, der ikke bryder sig om hans vidnesbyrd, ja, de nærmest bombarderer ham med negative ord. Der står om dem, at ”de kom til at hade ham og kunne ikke tale venligt til ham.”

 

Og desværre vokser hadet i takt med Josefs omtale af sine drømme. ”Og de hadede ham endnu mere for hans drømme og hans ord.” Og til sidst forvandles had til handling, - de smider ham ned i en brønd og sælger ham til nogle købmænd.

 

På samme måde bliver Jesus hadet. Der står om ham og hans samtid: ”Han kom til sine egne, men hans egne tog ikke imod ham.” Også Jesus bliver solgt (forrådt) for nogle penge.

 

Josef svigtes totalt af sine brødre og ender i Egypten, hvor han uskyldig må tilbringe to år i et fængsel. Men til sidst bliver han den næstøverste i riget og den store brøduddeler, der giver rundhåndet ud til alle dem, der trænger, også sine brødre.

 

Jesus må ligeledes uskyldig opholde sig i et fangehul hos landshøvdingen og tilbringe tre dage i dødsriget, men på den tredje dag står han op fra de døde og er nu livets store brøduddeler til alle dem, der vil have del i den himmelske manna.

 

Bibelverset til Dagens Ord er et ord til os alle. Vi kan ikke helt fatte, at Josef efter al den svigt, han har oplevet, kan have overskud til at trøste sine brødre og tale kærligt til dem.

 

Men Josef er lavet af et andet stof end sine brødre. Han vil Gud og har igennem hele sit liv med modgang og medgang klamret sig til Gud, for han ville ikke bedrøve ham, heller ikke da han stod over for prøvelsen med Potifars hustru. Josef er så overgivet til Gud, at det er værd at lægge mærke til. Han har opnået Guds tilgivelse og kan derfor ikke andet end at tilgive sine brødre og tage sig af dem uden spor af hævn for 22 års fravær fra faderhuset.

 

Josef har forstået, at tilgivelse sætter fri. I stedet for hævn er han travlt optaget af at trøste dem, der har svigtet ham allermest. Hvilken udfordring, hvilken opfordring, at tilgive vor næste og blot udøse velsignelse. Her har vi noget at lære. Ord kan dræbe og ord kan være som en boksehandske, men ord kan også være som et kærtegn.

 

Det er værd at lægge mærke til, at Jesus sætter fokus på det emne flere gange. ”Den, der kalder sin ven for idiot, er skyldig for retten, og den, som forbander sin ven, fortjener at kastes i Helvedes ild.” Matt. 5,22. Og et andet sted siger Jesus: ”Men jeg siger jer, at menneskene skal gøre regnskab på dommens dag for hvert unyttigt ord, de taler. ” Matt.12,36.

 

Jo, vi må bede Gud om at sætte vagt ved vor mund og vogte vor læbers dør. Vi må være klar over at ”Liv og død er i tungens vold” Ord. 18,21. Med vore ord kan vi bringe liv til vor næste, men vi kan også med vore ord bringe død til vore omgivelser.

 

Josef magtede at tale kærligt og trøste, selv efter 22 års ydmygelse. Men kunsten havde han lært under livets trængsler og i lønkammeret. Vi andre må se på Jesus og lære af ham. Han kunne styre sin tunge i øjeblikke, hvor beskyldninger haglede ned over ham. Han havde sin løn og sin ret hos sin Gud, og det var nøglen til alle hans gode ord.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Worship Lovsang


Real Life Offering

Med “een mands koret” David Wesley. Unikt, kreativt og vellydende




 


 

 
   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



Maj 2017. Vælg dato:

Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
18 
19 
20 
21 
22 
 
 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






Jul Jule website

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002