Luk. 6,12: ”Så skete det i de dage, at han gik ud i bjergene for at bede; og han tilbragte natten i bøn til Gud.”
Her får vi et klart indblik i Jesu bønsliv. Jesus måtte forberede alt i bøn. Her stod han for at skulle udvælge 12 disciple af sin discipelflok, og nu måtte han lægge det hele frem for Gud, ja, hele natten måtte han være i bøn for, at udvælgelsen af en håndfuld disciple ikke skulle mislykkes.
Jesu liv var gennemsyret af bøn. Han stod tidligt op om morgenen for at bede. Han bad jævnligt i synagogen og bad i Templet. Han bad ved enhver vigtig hændelse og ved vigtige beslutninger i livet.
Hans liv er det bedste eksempel på et liv i bøn. Han snakkede altid med sin far, og hans far talte til ham. Han bad på mange forskellige måder. Nogle gange stille, andre gange grædende, nogle gange med glæde og andre gange højt. Jo, han var en bønnens mester, og vi andre kan tage ved lære af ham.
Vi kan lære at forberede tingene i bøn. Vi kan stå overfor en svær beslutning, vi kan stå overfor et arrangement, og vi kan stå over for en alvorlig begivenhed, og da er det vigtigt, at forberede det i bøn. For bøn nytter.
Jesus har selv opfordret til bøn mange gange, fordi han vil inddrage os i et fællesskab, og fordi han ved, at vi er mindst lige så afhængige af Guds ånds hjælp, som han selv var det. Herunder er nogle af hans opfordringer, som vi må tage til os.
"Bed for at I ikke må falde i fristelse” ”Bed, så skal i få” ”Hvis I bliver i mit ord, og mine ord bliver i Jer, så bed om hvad som helst I vil, og I skal få det." ”Hvis I beder Faderen om noget, skal han give jer det i mit navn”,
Bøn er også at tro. Tro er forudsætningen for bøn. Hvis vi ikke troede på bønnens mulighed og magt kunne vi jo bare sætte os hen i et hjørne og bekymre os. Men troens inderste væsen inspirerer os til at bede, fordi vi har Guds store løfter, og de bærer sandhedens malm i sig.
Bøn er også den kristne livs udsæd. Enhver bøn er som et lille frø, der lægges i jorden, og i Guds time vil frøet sprænge fastlåste situationer. Guds ord siger: ”Den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt, men den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt”. Det gælder i allerhøjeste grad bøn. Lad os derfor så rigeligt i vort lønkammer, det betaler sig, for ”ham, der er i det skjulte og ser i det skjulte, han skal betale dig”.
Lad os i dag gå ind i vort lønkammer, eller lad os dér, hvor vi befinder os, sende bønneråb op til vor himmelske far. Han registrerer hver en bøn, der er bedt i magtesløshed og dog med håb og tro på Guds muligheder.