FORSIDEN
JULI MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
13. februar 2017



Gud er for dig


 

Rom. 8,31: ”Er Gud for os, hvem kan da være imod os?”

 

Da jeg skulle sætte et spørgsmålstegn efter ovennævnte bibelvers, kom jeg til at sætte et plus +, idet det findes på samme tast som spørgsmålstegnet. Fejltastningen talte til mig. Det er nemlig et stort plus, at Gud er for os, så hvem kan da være imod os?+

 

Inspirationen til denne andagt fik jeg ud fra en herlig lovsang, som fulgte med andagten ”Rul med på bølgen” den 8. februar. Da musikvideoen ”He did it again” ophørte, blev der på YouTube anbefalet en anden video med titlen ”God is for me”, sunget af den samme solist, Sinach.

 

Gospelsangen var bare vidunderlig – med en herlig tekst, som blev båret frem af vidunderlige stemmer. Jeg blev hurtigt klar over, at solisten ville gøre opmærksom på Paulus’ opmuntringsord: ”Er Gud for os, hvem kan så være imod os?”

 

Med begejstring og åndelig indlevelse blev vi af solisten stærkt mindet om, at ”God is for me” and ”nothing can stand against me”.

 

Jo, gospelsang har en lethed og frigjorthed over sig – og så sættes der fokus på Jesus, som giver det hele en tyngde af trøst og omsorg. Samtidig får vi i denne video et stærkt budskab om, at ”Gud er for os, så hvem kan stille sig op imod os?” Godt, at vi får dette repeteret i en tid, hvor mange truende skyer kan vise sig både lokalt og globalt.

 

Gud er for os! Det viste han så tydeligt, da han sendte Jesus til vor jord for at blive vor frelser og forløser. Thomas Kingo siger det så fint i én af sine salmer:

 

Her er han, som vil løse

hver syndebunden træl;

her er han, som vil øse

trøst i hver bange sjæl.

 

Her er han, som vil favne

dig med sin kærlighed;

her er han, som vil gavne

dig med sin blodig’ sved.

 

Her er han, som vil bære

en tornekrans for dig;

her er han, som skal være

din drot evindelig.

 

Herligt, herligt, at Gud på denne måde kom os i møde. Så er der grund til at sige tak og give Gud en lovsang.

 

Hvem kan så være imod os? spørger Paulus. Et godt budskab, som betyder, at ”Intet våben, som smedes imod dig, skal nå sit mål.” Es.54,17a.

 

Forleden læste jeg en herlig sætning: Har du Jesus, så tal til dit omstændighedsbjerg om at flytte sig.  Måske er det netop i dag, at vi hver især skal tale og byde over det, som spærrer vejen. Nævn dit bjerg overfor Gud og byd det ”I Jesu navn” om at flytte sig.

 

Tag et bjerg af gangen og byd over det. Jesus har selv opfordret os til det, og han er jo den, der kender troen bedst, for han er troens banebryder og fuldender.

 

Herre, løft mit bjerg

 

Herre, du kender mit bjerg,

som netop nu består af

tvivl, vantro og bekymringer.

 

Du har sagt det så enkelt og udfordrende:

”Sandelig, siger jeg jer,

den, som siger til dette bjerg,

løft dig op og kast dig i havet,

og som ikke tvivler i sit hjerte,

men tror, at det han siger, vil ske,

for ham sker det.”

 

Herre, du vidste, hvad du sagde,

og du mente, hvad du sagde.

Du var ikke spor overgearet,

men blot overgivet til din far,

som gav dig alle ordene.

 

Herre, jeg tror på dit løfte.

Så byder jeg mit bjerg

om at løfte sig op og kaste sig i havet.

 

Tak, Herre, at det allerede er sket,

Du er jo garanti for løftet.

Tak, at bjerget aldrig skal

vende tilbage fra havets dyb.

 

                                    Amen


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Worship Lovsang


For Me

af og med Sinach




 


 

 
   


 

Modtag andagt pr. e-mail hver dag
- gratis og uforpligtende -
Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her

 



Februar 2017. Vælg dato:

Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
 
 
 
 
 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




Støt gerne


 

Es. 40,9: ”Stig op på et bjerg, Zions budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud.”

 

Vi vil gerne fra ”Dagens Ord Andagt” stige ud på internettet og give vores svar på tilværelsen. Dette gør vi dagligt og med glæde. Det er en tjeneste vi har fået lagt på vores hjerter.


Vores håb og bøn er at medvirke til, at vore læsere får en bedre og nemmere hverdag, så dagens mange gøremål føles overkommelige. Guds nåde er jo ny hver morgen, og hans trofasthed er stor. Vi vil gerne opfordre vore læsere af Dagens Ord Andagt til at støtte os med megen forbøn - som værn, så vi bedre kan fornemme og arbejde i Ånden og ligeledes med økonomisk hjælp.

 

Vi vil gerne opfordre til at give en lille skærv til arbejdet. 



Støt
Dagens Ord Andagt
Internetmission

 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002